Kystbefæstningen, kystforter og -batterier til sikring af visse danske farvande, kyster og havne. Befæstning af København mod søsiden blev påbegyndt i 1700-t., og i løbet af 1800-t. tog den fast form (se Københavns befæstning). Som følge af forsvarsordningen af 1909 blev der tillige opført en række kystbefæstningsanlæg på de sjællandske kyster, bl.a. i Smålandsfarvandet, og i 1932 blev Københavns søbefæstning samt den øvrige kystbefæstning på og ved Sjælland overført fra hæren til søværnet som Kystdefensionen. Under besættelsen 1940-45 overtog tyskerne efterhånden alle de danske anlæg, og de blev ribbet for brugbart skyts. I 1945 påbegyndtes en genopbygning af Kystdefensionen, der dog først tog fart med forsvarsordningen af 1950/51, hvor navnet samtidig ændredes til Kystbefæstningen. En række ældre danske anlæg blev sat i stand, to tyskbyggede anlæg, Bangsbofortet og Hornbæk Batteri, blev taget i brug, og 1951-54 blev der bygget to nye, Stevnsfort og Langelandsfort.

I slutningen af 1950'erne begyndte en afvikling af de mest utidssvarende anlæg, og i 1961 blev Kystbefæstningen og de fleste af dens anlæg nedlagt som følge af forsvarsordningen af 1960. De resterende, dvs. Langelandsfort og Stevnsfortet, blev nedlagt hhv. 1993 og 1999.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig