politiets historie i Danmark

Regler om politiets forhold blev ikke optaget i Christian 5.s Danske Lov, men blev samlet i en række forordninger, der blev udgivet i 1686. Danmarks første politimester, Claus Rasch (1639-1705), der blev udnævnt i København i 1682, modtog allerede 23.6.1683 sin første generelle instruks, hvorefter politiet blev et specielt myndighedsorgan, der skulle føre opsyn med og anvende fysisk magt til forordningernes efterlevelse vha. betjente.

Politiets håndhævelse af orden omfattede oprindelig religiøse, sædelige, sundhedsmæssige og sociale spørgsmål. Dertil kom opgaven med sikkerheden, dvs. beskyttelse mod forbrydelser, og endelig blev det overladt politiet at overvåge den samfundsmæssige fred med henblik på at modvirke oprør.

Oversigt over politiets stillingsbetegnelser og dertilhørende funktion

Stillingsbetegnelse Funktion
Rigspolitichef chef for Rigspolitiet og har (under ansvar over for justitsministeren) ansvaret for politiets virksomhed i hele landet. Rigspolitiet fungerer som en central styrelse for hele det danske politi.
politidirektør chef for en politikreds og ansvarlig for politiets virkesomhed i politikredsen samt chef for kredsens anklagemyndighed (offentlig anklager). Referer til rigspolitichefen i politimæssige spørgsmål og til statsadvokaten i anklagerspørgsmål.
vicerigspolitichef/ politimester chef for en hovedafdeling under Rigspolitiet, fx Udlændingeafdelingen eller Politiets Efteretningstjeneste.
vicepolitidirektør stedfortræder for politidirektøren i en politikreds og bl.a. ansvarlig for kredsens administrative funktioner (økonomi, personale mv.)
chefpolitiinspektør daglig leder af de politimæssige opgaver i en politikreds; desuden leder af afdelinger i Rigspolitiet.
chefanklager* daglig leder af politikredsens anklagemyndighed og offentlig anklager.
vicepolitimester stedfortræder for chefen for en hovedafdeling i Rigspolitiet.
politiadvokat* leder af en politiadvokatur (afdeling i politikredsenes anklagemyndighed) og offentlig anklager.
politiassessor*/ politifuldmægtig* sagbehandler/offentlig anklager i politikredsene og i ved Rigspolitiet.
politiinspektør leder af en afdeling i Rigspolitiet eller i politikredsene, fx døgnberedskabet eller efterforskningsafdelingen.
vicepolitiinspektør stedfortræder for politiinspektør i en politikreds og i Rigspolitiet.
politikommissær leder- eller stedfortræderstilling i politikredsene og i Rigspolitiet.
vicepolitikommissær holdleder/mellemleder og sagsbehandler i afdelinger i politikredsene og i Rigspolitiet.
politiassistent/ politibetjent varetager det grundlæggende politiarbejde i form af patruljering, efterforskning og sagsbehandling – stillingsbetegnelsen politibetjent anvendes de første fem år i politiet

*juridisk uddannet (cand.jur.)

Indtil politireformen af 2007 anvendtes også titlerne chefkriminalinspektør, kriminalinspektør, kriminalkommissær osv. Der skelnes ikke i dag mellem ordens- og kriminalpoliti. Politifolk ansat i kriminalpolitiet inden 2007 kan dog vælge at beholde deres stillingsbetegnelse som fx kriminalassistent.

Disse politimæssige opgaver eksisterede såvel under den danske enevælde som i den konstitutionelle stat fra 1849, og de findes stadig i politilovens §§ 1 og 2, hvorefter politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet, herunder bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge lovovertrædelser.

Kriminalpolitiet uden for København blev statspoliti i 1911, og fra 1919 var kriminalpoliti i hele landet statspoliti. Ordenspolitiet forblev derimod kommunalt indtil 1938.

I 1938 blev det danske politi statsligt organiseret i et rigspoliti, der omfattede ordenspoliti og kriminalpoliti. Efter 2007 anvendes opdelingen mellem ordens- og kriminalpoliti ikke længere.

Der er ansat ca. 14.000 i politiet, heraf 11.000 polititjenestemænd (2010). Politiets kontorpersonale er på ca. 1700 personer, og det juridiske personale, som navnlig varetager anklageropgaver, udgør 625. Der er yderligere ca. 650 civilt ansatte og elever.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Politi- og kriminalitetshistorie

Karl Peder Pedersen
Tidl. seniorforsker, dr.phil., ph.d., Rigsarkivet