forsyn

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

forsyn, (gr. pronoia, lat. providentia), betød i antikken og især hos stoikerne, at den guddommelige verdensfornuft ("Gud") styrer verden i overensstemmelse med det forløb, den/han har forordnet. Gennem varsler og spådomskunst kan mennesker få indsigt i det guddommelige forsyn.

Ifølge kristen tankegang er Guds forsyn en del af hans skabelse. Forsynet kaldes derfor også "fortsat skabelse". I ældre kristen dogmatik har man skelnet mellem Guds forsyn som "opretholdelse", "ledsagelse" og "styrelse". Videre skelnede man mellem "det almindelige forsyn", som udstrækker sig til alt det skabte, "det særlige forsyn", som angår mennesker, og "det særligste forsyn", som drager omsorg for den troende menighed. I moderne teologi opfattes forsynet ofte som udtryk for sammenhængen mellem Guds handlen som skaber og hans handlen som frelser. Denne sammenhæng kan kun erkendes i troen.

Såvel i antikken som i kristendommen er forsynstanken blevet anfægtet af erfaringen af det onde; dette har rejst det såkaldte teodicé-problem.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
JG-M
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki