Ammon
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
Ammon. Den guddommeliggjorte Alexander den Store, afbildet med kongediadem og Ammons vædderhorn. Forside af en sølvmønt (tetradrachme), der er præget for kong Lysimachos af Thrakien ca. 323-281 f.Kr.; Lysimachos havde været en af Alexanders generaler. Portrættet af Herakles på møntserierne fra Alexanders egen levetid har stor lighed med ansigtstrækkene på dette billede af guden Alexander (se illustration ved Alexander den Store).
Ammon, grækernes gengivelse af det egyptiske gudenavn Amon. Ammons orakel i Siwaoasen syd for den græske koloni Kyrene i Nordafrika blev konsulteret af grækere i hele den klassiske periode, og Zeus-Ammon-kulten blev indført flere steder i Grækenland. I 332 f.Kr. besøgte Alexander den Store oraklet, hvor præsteskabet titulerede ham som gudesøn, hvilket bidrog til myten om Alexanders guddommelige herkomst. Zeus-Ammon afbildes ofte som Zeus med vædderhorn. Ordet ammoniak er afledt af Ammons navn og brugtes i antikken om medicinske harpiks- og saltarter, som blev importeret fra det nordlige Afrika.
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
Ammon. Den guddommeliggjorte Alexander den Store, afbildet med kongediadem og Ammons vædderhorn. Forside af en sølvmønt (tetradrachme), der er præget for kong Lysimachos af Thrakien ca. 323-281 f.Kr.; Lysimachos havde været en af Alexanders generaler. Portrættet af Herakles på møntserierne fra Alexanders egen levetid har stor lighed med ansigtstrækkene på dette billede af guden Alexander (se illustration ved Alexander den Store).
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste forfatter
-
Redaktionen
04/02/2009 - Oprindelig forfatter
-
CGTor
29/01/2009
- Læst 1285 gange
- Redigeret 4 gange
- Kommenteret 0 gange
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki