Apostlenes Gerninger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Apostlenes Gerninger, Ap.G., det femte skrift i NT. Det antages at være skrevet i slutningen af 1. årh. og at have samme forfatter som Lukasevangeliet; begge skrifter er tilegnet den samme Theofilus. Ap.G. søger i forlængelse af Lukasevangeliet at give en beretning om den kristne menigheds grundlæggelse og tidligste udbredelse frem til det tidspunkt, hvor kristendommen når til Rom. For en moderne læser er det utilfredsstillende ikke at få oplyst udgangen på retssagen mod Paulus; den har efter alt at dømme været kendt. Men forfatteren har øjensynlig ikke villet behandle Paulus' skæbne, men menighedens historie.

Ap.G. har tydeligvis både et historisk og et teologisk formål. Skriftet beretter om væsentlige begivenheder af betydning for kirkens udvikling, men det søger også at fremme bestemte teologisk-kirkelige synspunkter og er således en logisk fortsættelse af evangeliedelen. Dette fremgår dog ikke af håndskriftoverleveringen, hvor Lukasevangeliet og Ap.G. aldrig optræder sammen. Ved sin nuværende placering står Ap.G. som en indledning til NTs brevdel.

Sproget og stilen er påvirket af Septuaginta, den græske oversættelse af GT. Der ligger måske ældre kilder til grund for dele af Ap.G. I kap. 16, 20, 21 og 27-28 findes nogle afsnit, hvor der optræder en fortæller, der anvender 1. person flertal: "vi". Det har bevirket, at man har søgt at udsondre en såkaldt "vi-kilde", der tilsyneladende overalt er anvendt i rejseberetninger, der kunne gå tilbage til en rejseledsager til Paulus. I skriftets første tolv kapitler er det apostlen Peter, der er den dominerende skikkelse, mens det er Paulus, der er hovedperson i resten af skriftet.

Kap. 15 er det centrale afsnit, hvor det vigtige teologiske spørgsmål behandles: Gælder kristendommen for både jøder og ikke-jøder? Ved apostelmødet i Jerusalem blev kristendommens universalitet anerkendt, og der fremkom en mulighed for fællesskab mellem de to grupper. Ap.G. har i det foregående forberedt denne afgørelse ved at berette om, hvordan evangeliet lidt efter lidt var blevet modtaget af ikke-jøder (kap. 8, 10, 11 og 13). Et andet teologisk sigte er at understrege Helligåndens betydning. Det sker især ved beretningen om åndsudbredelsen pinsedag og ved flere beretninger om tilfælde, hvor beslutninger afgøres af "Ånden" eller "Jesu ånd", jf. Ap.G. 16,7 og 19,21.

Som historisk kildeskrift er Ap.G. af stor, men omstridt betydning. Skriftet er en tvivlsom kilde til Paulus' historie. Nyere forskning ser i hele Ap.G. navnlig en teologisk argumentation for muligheden af et fællesskab mellem kristne af jødisk og kristne af ikke-jødisk afstamning og for en godtgørelse af, at kristendommens budskab gælder alle.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Ekspert
Mull
Oprindelig forfatter
SGiv
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki