armenske kirke

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

armenske kirke, Legenden fortæller, at Armenien blev kristnet af Jesu disciple Bartholomæus og Thaddæus. Kilderne tyder på både syrisk og græsk indflydelse i den tidligste periode, hhv. sydfra og vestfra (Kappadokien).

Armenien synes meget tidligt "officielt" at have erklæret sig kristent, måske allerede i 301 under kong Trdat (Tiridates) 3. Som "Armeniens apostel" nævnes Gregor med tilnavnet "Lysbringeren". Ud fra legenderne om Gregors virksomhed betegner den armenske kirke sig som den "apostolske" og/eller "gregorianske" kirke.

Den armenske kirke var repræsenteret ved koncilet i Nikæa i 325 og deltog aktivt i den fælleskirkelige udvikling i det flg. århundrede. Især efter at Armenien havde fået sit eget alfabet i beg. af 400-t., udfoldedes stor litterær aktivitet med kristent fortegn: oversættelse af Bibelen samt oldkirkelige skrifter og liturgier m.m.

Efter Chalkedon-synoden i 451 regnes den armenske kirke blandt de monofysitiske kirker og var derfor, samt af nationale og politiske grunde, i frontstilling både mod den persiske, nestorianske kirke og den byzantinske, "ortodokse" kirke.

Armenien lå uden for det stærkt islamiserede område og kunne fx i 900-1100-t. udfolde et omfattende kirkebyggeri. Særlig kirkehistorisk betydning fik det kilikiske Armenien (ca.1100-1375), dels som ikke-byzantinsk, kristen "havn" for korsfarerne, dels i kraft af den hermed sammenhængende nære kontakt med romerkirken. Direkte unionsbestræbelser mislykkedes dog.

De gamle armenske kirker og klostre var vigtige centre for undervisning og kulturel aktivitet, og også i nyere tid har den armenske kirke spillet en stor rolle for opretholdelsen af national og folkelig identitet, også i diasporaen i USA, Latinamerika, Mellemøsten og Middelhavslandene.

Kirkens overhoved har betegnelsen katholikos; siden det kilikiske Armenien har der været to rivaliserende katholikoi, i 1990'erne med sæde i hhv. Etjmiadzin (nær Jerevan) og Antelias (ved Beirut, Libanon). Patriarkaterne i Istanbul og Jerusalem, der er oprettede i 1400-t., har også spillet en betydelig rolle, politisk, kulturelt og kirkeligt. Det samme gælder siden 1700-t. den romersk-katolske mekhitharist-kongregation med klostre i Venezia og Wien.

Den armenske gudstjeneste følger i det væsentlige et oldkirkeligt mønster, muligvis hentet fra en tidlig Jerusalem-liturgi. Processioner med særlige musikinstrumenter spiller en betydelig rolle, og uden for den egentlige gudstjeneste forekommer "riter", hvis evt. folkereligiøse herkomst er omstridt. De gamle kirker er som hovedregel sparsomt udsmykkede; de karakteristiske, rigt ornamenterede korssten (armensk: khatchkar) er som oftest uden den korsfæstede Jesus eller andre figurer.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
HLeh
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki