gud

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Gud. Et øje i en trekant blev efter Reformationen ofte brugt som et kristent billede på den treenige Guds alvidenhed og allestedsnærværelse. Som symbol var det særlig yndet i barokken og anvendes endnu inden for frimureri. Denne forgyldte fremstilling fra 1700-t. viser Guds øje midt i en strålekrans, der gennembryder skyerne, omgivet af vingede englehoveder. Den sidder i Vartov Kirke i København som den øvre afslutning af alter og prædikestol, der i denne kirke er bygget sammen.

gud, guder, almen religiøs forestilling om en hinsidig livsbestemmende magt (eller magter), som mennesker ved sig afhængige af, finder udtryk for og forholder sig til i kult og bøn. Historisk og kulturelt omfatter menneskets gudsforestillinger såvel fjerne, ophøjede guder som nære og påvirkelige, og de finder udtryk i overensstemmelse med det gældende verdensbillede. Det anseelige antal gudeforestillinger kan samles i typer, hvoraf de vigtigste er:

Uraniske guder (græsk uranos 'himmel'). Selve himmelhvælvingen fremtræder som ophøjet, altomfattende og helt unddraget menneskelig indflydelse. Guder og himmel hører derfor umiddelbart sammen; ofte er glosen for guder og glosen for himmel den samme, fx på kinesisk, tian, eller de er nært beslægtet som på sanskrit, dyaus 'den skinnende klare' om daghimlen. Over himmelhvælvingen eller "i himlen" troner gud over den menneskelige verden. Lovmæssighederne på himlen vidner om, at himmelguden er den urokkelige lovgiver, hvis bud mennesker søger at tyde og udforme i egne love. Fra himlen strømmer den livgivende regn. Solen som "himlens øje" kendes fra de ældste indiske tekster og vidner her om transcendens, dvs. guddommens fjerne position, mens ønsket om at overvinde afstanden fra den fjerne gud ses, hvor himmelgudens kendetegn knyttes til den synlige sol, tydeligst udtrykt i Akhnatons solhymne i oldtidens Egypten.

Chthoniske guder (græsk chthon 'jord'). Gudsmagten forbindes her med selve jorden som livets moderskød, magna mater. I Det Gamle Testamente dannes Adam af jorden (1. Mos. 3,19). Tanken er videreført i folkekirkens begravelsesritual: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive, ...".

Uraniske og chthoniske guder forbindes ofte i agerbrugskulturer, hvor guddomsmagten ses i frugtbarheden. Adskillige skabelsesmyter ser jord og himmel som et oprindeligt par i billedet af et gigantisk favntag, ofte udtrykt i kulturen som hieros gamos (græsk 'helligt bryllup').

Frugtbarhedsguder opfattes ikke som skabere, men som opretholdere af verden. De ses forbundne med naturens livsrytme, hvorfor myterne om dem skildrer deres død og genoplivelse, fx Baal i kanaanæisk religion og Osiris i oldtidens Egypten.

Heroguder er afdøde, særligt fremragende mennesker, i hvem man sporer gudsmagten. De kan anråbes og tjene som formidlere til egentlige guder. Selv i de monoteistiske religioner, jødedom, kristendom, islam og sikh-religion, kan der spores en spænding i opfattelsen af den principielt hinsidige gud og gudsmagtens virke i verden.

Antik filosofi

Gudsbegrebet i antik filosofi er fra første færd et begreb om et upersonligt "førsteprincip". Allerede Xenofanes, den første "religionskritiker", kritiserede gængse gudsforestillinger, som er afhængige af tid og sted, og formulerede tanken om den ene Gud, der er helt tanke og fornuft, og som styrer alting. Læs videre om gudsbegrebet i antik filosofi.

Kristendommens gudsbegreb

Det kristne gudsbegreb har sine rødder i Det Gamle Testamente; den Gud, Jesus bekender som sin far, forkynder han samtidig som Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Læs videre om kristendommens gudsbegreb.

Læs også om gud i Nordisk Mytologi.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Gud. Et øje i en trekant blev efter Reformationen ofte brugt som et kristent billede på den treenige Guds alvidenhed og allestedsnærværelse. Som symbol var det særlig yndet i barokken og anvendes endnu inden for frimureri. Denne forgyldte fremstilling fra 1700-t. viser Guds øje midt i en strålekrans, der gennembryder skyerne, omgivet af vingede englehoveder. Den sidder i Vartov Kirke i København som den øvre afslutning af alter og prædikestol, der i denne kirke er bygget sammen.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Marie-Louise Hammer
27/04/2013
Redaktionen
24/04/2013
Marie-Louise Hammer
24/04/2013
Oprindelig forfatter
BSH
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki