mana

mana, et polynesisk og melanesisk begreb, som for de indfødte normalt betyder "at være virkningsfuld, at være effektiv, at være realiseret" og kun undtagelsesvis bruges som substantiv: "virkningsfuldhed, succes, kraftfuldhed".

Mana er altså en tilstand og ikke en ting eller kraft. I bogen The Melanesians (1891) mente den britiske missionær R.H. Codrington at kunne tolke mana som en kraft, der viser sig i mennesker, dyr, planter og ting, i mennesker tillige som held og dygtighed. Codringtons forståelse af mana blev videreført i evolutionistiske teorier, og nogle religionshistorikere anvendte begrebet om troen på en overnaturlig kraft. Som modtræk mod E.B. Tylors minimumsdefinitioner af religion som tro på åndelige væsener (animisme) hævdede de, at troen på mana var den ældste form for religiøsitet (præanimismeteorien og den senere dynamismeteori). De væsener eller ting, som er i manatilstanden, er tabu, dvs. urørlige eller forbudte.

Som videnskabeligt begreb blev mana opgivet i 1950'erne, men interessen for dets ideologihistorie opstod i 1980'erne.