ærkebiskop

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

ærkebiskop, i oldkirken fra 300-t. indehaver af et betydeligt bispesæde, fx Rom, Alexandria eller Antiochia; senere brugtes benævnelserne eksarch (statholder) og patriark. Fra 500-t. og særlig fra 700-t. forekommer ærkebiskopper i østkirken med samme rang som metropolitter; titlen har også været brugt som ærestitel. I Danmark havde ærkebispedømmet hjemme i Lund fra 1103 indtil Reformationen i 1536. I middelalderen fandtes tilsvarende ærkesæder fra 1152 i Trondheim og fra 1164 i Uppsala.

1. led i ordet ærkebiskop kommer via oldeng. ærce- fra lat. og gr. archi-, beslægtet med archein 'begynde, styre, lede'.

I den protestantiske verden er ærkebispetitlen undertiden bevaret som betegnelsen for biskoppen over et land eller en region, fx ærkebiskopperne over den svenske og den finske evangelisk-lutherske kirke i hhv. Uppsala og Turku; i Danmark er den ikke brugt (bortset fra en kort periode i 1600-t., da Hans Svane var titulær ærkebiskop). Desuden har den ortodokse kirke i Finland en ærkebiskop, ærkebiskoppen af Karelens Stift og hele Finland, med sæde i Kuopio. Ærkebiskoppen af Canterbury er åndeligt overhoved for den anglikanske kirke.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger i Bøger app

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste 3 forfattere: Redaktionen
24/09/2012; Fennoscandia
12/03/2010; Redaktionen
02/02/2009
Ekspert: TeHa
Oprindelig forfatter: PN-H
02/02/2009

Emnetræ

Religion og mystik
- Reformationen og lutherske kirke
  - ...
  - vækkelser
  - Wilhelm Herrmann
  - Wittenbergkonkordien
  - Wolfenbüttel-fragmenter
  - Wolfgang Capito
  - Wolfhart Pannenberg
  - Worms-ediktet
  - ærkebiskop
  - ærkebispesæde
  - øverste biskop