fideisme, (af lat. fides 'tro' og -isme), afvisning af at bringe fornuften ind i troens verden. I katolsk teologi repræsenteres fideisme af traditionalismen, som lader fornuften underkaste sig kirkens tradition (Bonald, Lamennais), eller af modernismen, som i lyset af det relative element i dogmernes formulering hævder, at sandheden alene erkendes af troen uden fornuftens mellemkomst; dette blev fordømt af 1. Vatikankoncil.
I protestantismen er fideisme en fremhævelse af, at frelsen bygger på troserfaringen og ikke på antagelsen af en bestemt lære.
I den senere del af renæssancen er begrebet blevet brugt i forbindelse med forsøg på at karakterisere skepticismen. Montaigne afviste således muligheden for rationelt at begrunde religiøse opfattelser og holdt sig i stedet til den tro, hvori han var opvokset; han lod underforstå, at dette burde andre også gøre, således at religiøse fejder kunne undgås.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki