Statsamt, tidligere organ for den regionale statsforvaltning i Danmark. De 14 statsamter og Københavns Overpræsidium, som havde samme funktion, hørte under Indenrigsministeriet. Hvert statsamt blev ledet af en statsamtmand, og arbejdsopgaverne omfattede familieretlige sager og sager vedrørende tilsynet med kommunerne. Fra 2013 løses disse opgaver af Statsforvaltningen.