Hannah Arendt

Hannah Arendt var en tysk-amerikansk filosof, elev af Martin Heidegger og Karl Jaspers. I 1933 måtte Hannah Arendt som jøde emigrere til Frankrig. I 1941 fortsatte hun til USA, hvor hun fik statsborgerskab i 1950. Derefter underviste hun på flere universiteter og blev professor ved University of Chicago og The New School i New York City.

Hannah Arendt, der betegnede sig selv som politisk teoretiker, var inspireret af eksistentialismen. I The Origins of Totalitarianism ét bind i tre dele (1951, dansk Antisemitismen, 1971, Imperialismen, 1972 og Det totalitære herredømme, 1979) analyserer hun den moderne totalitære stats væsen, nazismens og stalinismens fællestræk og antisemitismen i Europa. I The Human Condition (1958) beskriver hun bl.a. politik som den højeste form for menneskelig handlen.

I Eichmann in Jerusalem (1963, dansk Eichmann i Jerusalem, 2008) giver Hannah Arendt et kontroversielt portræt af den tyske krigsforbryder. Hendes kritik af retssagen imod Adolf Eichmann og hendes omtale af jøders medskyld i deres egen races udryddelse vakte voldsom vrede i jødiske kredse.

Hannah Arendt modtog i 1975 Sonningprisen i København.