Eligerede borgere, (af lat. eligere 'udvælge', af ex- og legere 'samle, vælge'), borgerudvalg i danske købstæder i 1700- og 1800-t., som magistraten eller byfogeden skulle rådføre sig med i kommunale anliggender. I 1787 fik de eligerede borgere medbestemmelsesret i sager om bl.a. byens indtægter, udgifter og faste ejendomme. Reglerne om valg af eligerede borgere var forskellige fra by til by, men i 1797 blev en fælles ordning gennemført for hele landet. Eligerede var kun borgere, der havde valgret, og valgene skulle godkendes af amtmanden. I 1837 afløstes borgerudvalgene af borgerrepræsentantskaber og i 1868 af byråd. I København varetog stadens deputerede borgere, de 32 mænd, i perioden 1659-1840 tilsvarende funktioner som de eligerede borgere i købstæderne.