Grønland - forvaltning

De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men har som i Danmark hjemmel i Grundlovens § 82 om det kommunale selvstyre. En række Landstingslove om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (1994), om offentlighed i forvaltningen (1994) og om Landstingets ombudsmand (1995), der alle er påvirkede af danske forlæg, regulerer udøvelsen af forvaltningens virke. Grønlands store udstrækning og store afstande, den ofte relativt lille lokale befolkning, og manglen på forvaltningsuddannet personale har været et vilkår for udøvelsen af lokal forvaltning.

Ved den grønlandske struktur- og opgavereform 2009 blev 18 kommuner slået sammen til fire: Sermersooq, Qaasuitsup, Qeqqata og Kujalleq. Strukturreformen havde som erklæret formål at flytte endnu flere borgerrelaterede opgaveområder i Grønlands Selvstyre til kommunerne. I forbindelse med kommunalreformen blev en række bygdebestyrelser også slået sammen. Efter valget i april 2008 var der 26 bygdebestyrelser med 106 medlemmer.

Reformens intention var at ruste kommunerne til at løse større opgaver og koncentrere viden. De skulle overtage en række ansvarsområder fra Selvstyret. Strukturudvalget af 2006 leverede i sin betænkning bl.a. følgende anbefalinger:

• Antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer bør ikke overstige 17
• Der skal være fælles ledelse på tværs af faggrænser (i kommunerne)
• Der skal være øget brug af videokonferencer
• I takt med at opgaver og ansvar overdrages til kommunerne, skal administrationen i Selvstyret mindskes tilsvarende
• Oprettelse af lokale servicecentre, hvor borgerne har adgang til hele den offentlige administration – ved brug af internettet
• Forenkling af lovgivningen så krav, rettigheder og kompetencer for borgere, kommuner og Selvstyre kommer til at fremstå tydeligere
• Skatte- og inkassoområdet centraliseres i Selvstyret
• Døgninstitutioner, handicapområdet, offentlige pensioner, barselsdagpenge, boligsikring, børnetilskud og underholdsbidrag overdrages til kommunerne
• Arealmyndigheden over det åbne land overdrages til kommunerne
• El-, varme- og vandforsyning, havnene, boligområdet og anlægsområdet overdrages til kommunerne
• Forhandling af kontrakter om tilskud til vareforsyning, skibstrafik og lufttrafik overdrages til kommunerne

Grønlands Selvstyre varetager en række typisk statslige opgaver. Men på grund af landets lille befolkning løser Selvstyret også opgaver, som i mange andre lande løses decentralt. Disse opgaver omfatter opkrævning af skatter, inddrivelse af restancer til det offentlige, sundhedsvæsenet, råstofområdet og kontrakter inden for området for infrastruktur.

Ombudsmanden for Inatsisartut (før 2009 kaldet Landstinget) er en grønlandsk jurist og valgt af Inatsisartut til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndighederne at ændre deres afgørelser. Ombudsmanden behandler hovedsageligt klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. Derudover tager ombudsmanden også selv sager op, for eksempel efter omtale i pressen, ligesom ombudsmanden foretager besøg i de grønlandske kommuner og inspektioner på institutioner.

Den statslige sektor i Grønland vedrører områder, der stadig forvaltes og finansieres af den danske stat. Den danske stats øverste repræsentant i Grønland er Rigsombudsmanden, som er kontaktled mellem Selvstyret og den danske regering. Rigsombudet varetager bl.a. familieretlige anliggender, afholder folketingsvalg og forestår officielle besøg fra Danmark og udlandet.

Den danske stat har fortsat (2014) den lovgivende og administrative kompetence mht. statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.

• Grønland