Kommunestyre er i Danmark det grundlovssikrede lokale, kommunale selvstyre. Efter Grundloven § 82 skal kommunernes ret til selvstændigt at styre deres anliggender under statens tilsyn ordnes ved lov.

Der kan næppe i Grundloven udledes noget om kravene til den kommunale struktur eller om, hvilke opgaver kommunerne som et minimum skal varetage. Ifølge Grundloven § 86 er valgretsalderen til de kommunale råd den, som gælder ved et folketingsvalg. Det er således forudsat, at kommunernes anliggender ledes af folkevalgte råd.

Kommunerne er en del af den offentlige forvaltning, og for dem gælder også de generelle love om forvaltningsmyndighedernes virksomhed, Offentlighedsloven og Forvaltningsloven, Databeskyttelsesforordningen, Databeskyttelsesloven samt Ombudsmandsloven.

Kommunale opgaver

Kommunale opgaver i Danmark blev indtil udgangen af 2006 varetaget af 268 primærkommuner og 13 amtskommuner. Herudover var Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune primærkommuner, der tillige varetog amtskommunale opgaver.

Denne inddeling i den offentlige sektor blev ændret væsentligt som følge af Strukturreformen: Fra d. 1.1.2007 blev antallet af primærkommuner reduceret til 98, mens amterne blev nedlagt, og fem regioner oprettet. Betydelige opgaveflytninger blev færdiggjort på samme tidspunkt, f.eks blev skatteområdet overflyttet fra kommunerne til staten. Læs mere om kommunestyre – kommunale opgaver.

Styringen af de kommunale anliggender

fremgår af regler i den kommunale styrelseslov. Reglerne er i vidt omfang fælles for kommuner og regionsråd. Den øverste myndighed i kommunerne er kommunalbestyrelsen, i regionerne benævnt regionsråd . Læs mere om styringen af de kommunale anliggender.

Borgmesteren

er formand for kommunalbestyrelsen. Han vælges af kommunalbestyrelsen for hele valgperioden; regionsrådene ledes af en regionsrådsformand. Borgmesteren indkalder til kommunalbestyrelsens møder, udsender dagsordensudkast og på ser, at der foreligger det nødvendige materiale til møderne.

Den kommunale økonomi

Budget og regnskab. De overordnede regler for kommunernes budgetlægning og bevillinger gives ved love og bekendtgørelser af staten og sikrer bl.a., at alle kommuners budgetter i princippet kan sammenlignes. Kommunernes budgetter skal således bestå af et årsbudget samt et budgetoverslag for de følgende tre år. Læs videre om den kommunale økonomi.

De store kommuner

Københavns Kommune og Odense, Aalborg og Aarhus Kommuner har en styreform, som principielt adskiller sig fra det beskrevne udvalgsstyre. I Aarhus Kommune varetages den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender ikke af et udvalg, men af en magistrat. De enkelte medlemmer af magistraten varetager for hver deres afdeling såvel den umiddelbare forvaltning som den administrative ledelse. I de øvrige kommuner er det som i udvalgsstyret udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning, men der er flere fuldtidsvederlagte politikere benævnt borgmester eller rådmænd i alle de fire kommuner. Læs mere om de store kommuner.

Det statslige tilsyn

med kommunestyret varetages dels via de særlige klagemyndigheder, der er oprettet inden for bestemte lovgivningsområder, fx Ankestyrelsen, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, dels via kommunaltilsynet. Sidstnævnte varetages af Ankestyrelsen og indenrigsministeren. Læs mere om det statslige tilsyn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig