Lokalforvaltning (Lokalstyre i købstæderne), Købstæderne blev i middelalderen ofte anlagt på kongens grund og havde en fastboende befolkning af handlende og håndværkere. Byernes ret hvilede på kongelige privilegier og særlige stadsretter. Administrativt sorterede de direkte under kongen indtil 1619, da lensmændene blev overøvrighed også over købstæderne. Byfogeden var kongemagtens repræsentant og udøvede oprindelig sin øvrighedsmyndighed på alle områder, herunder i skattesager, ligesom han efter bytingets oprettelse førte forsædet her og fungerede som dommer.

Byråd indførtes i løbet af 1200-t. efter tysk forbillede; borgmesterhvervet indførtes i 1300-t. Efter byrådenes oprettelse delte byfogeden og byrådet øvrighedsopgaverne mellem sig. Borgmestre og rådmænd tilhørte som regel byens overklasse af købmænd eller adel. Oprindelig valgtes rådmændene af borgerne, men senere udskiftning skete ved selvsupplering, hvorimod valget af borgmestre blandt rådmændene fortsat skete under borgernes indflydelse. Fra 1400-t. forbeholdt kongen sig at stadfæste valget via lensmanden. Byrådet førte kontrol med håndværkerne og overtog efterhånden øvrighedsmyndigheden i byen, mens byfogeden mistede indflydelse, idet skatteopkrævning overgik til byrådet. Efter Reformationen overtog købstadsstyret skole- og fattigvæsen samt visse tilsynsopgaver i forbindelse med kirkernes økonomi. Byfogeden havde nu især domsfunktionen.

Fra 1619 var det kongen, der udnævnte borgmestre og rådmænd gennem lensmanden, og disse kongelige magistrater udgjorde herefter den egentlige øvrighed. Fra slutningen af 1700-t. genvandt retsbetjentene eller byfogeden visse administrative funktioner og kaldtes efter 1791 i denne egenskab for politimestre. Borgernes medvirken begrænsedes efter 1683 til valg af taksatorer og revisorer ved skatteregnskaber. Et egentligt kommunalt selvstyre savnedes derefter indtil midten af 1700-t., hvor de eligerede borgere begyndte at få indflydelse; de valgtes efter særlige regler og skulle i vigtige sager forhandle med hele borgerskabet ved rådstueforsamlinger.

Ifølge købstadskommunallovene af 1868 og 1933, som var i kraft indtil kommunalreformen i 1970, styredes købstæderne af et byråd, der af sin midte valgte en formand, som betegnedes borgmester. Det kunne vedtages, at der til deltagelse i styrelsen af kommunens anliggender skulle oprettes en magistrat bestående af en borgmester og mindst to og højst fire medlemmer, der benævnedes rådmænd.

Flækker. En særlig slags købstadskommune udgjordes før Genforeningen i 1920 af de sønderjyske flækker (ty. Flecken, kleine Ortschaft), nemlig Augustenborg, Christiansfeld, Højer, Løgumkloster og Nordborg. Efter Genforeningen kom Christiansfeld og Nordborg under hhv. Haderslev og Sønderborg Amtskommune, mens de øvrige blev udskilt som købstadskommuner med en vis særstilling.

Om det lokale statsstyre i København, se Københavns Kommune. Om tiden efter 1970, se kommunestyre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig