Antifascisme er modstand mod fascisme og nazisme.

Antifascismen opstår

Antifascisme blev oprindeligt anvendt om modstand fra venstre- og højrefløjen mod opbygningen af det fascistiske regime i Italien efter 1922. Senere blev begrebet — undertiden under betegnelsen folkefront — også brugt om den politiske kamp mod fascismen i andre lande, særlig mod nazismen i Tyskland og mod Francos diktatur i Spanien.

Antifascisme efter 1945

Efter det tyske og italienske sammenbrud i 1945 havde antifascismen stort set udspillet sin rolle, men den fik dog stor propagandistisk betydning i Sovjetunionen og de kommunistiske lande i Østeuropa. Ved den sovjetiske befrielse af disse lande fra nazisme eller fascisme tog de enkelte kommunistpartier initiativ til dannelse af antifascistiske koalitioner med ikke-kommunistiske partier og grupper. Når disse koalitioner var kommet til magten, elimineredes eller svækkedes de ikke-kommunistiske partnere, så landene kunne udråbes til folkerepublikker eller folkedemokratier med kommunistpartierne i en ledende rolle.

I DDR var antifascismen som modstand mod og overvindelse af fascismen vigtig del af statens legitimationsgrundlag og indgik i statens dna.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig