Klientelisme er et system med ulige relationer mellem henholdsvis indflydelsesrige og afhængige personer. Den indflydelsesrige person, typisk politiker eller offentligt ansat, yder beskyttelse, hjælp og/eller giver fordele til den afhængige person, kaldet klient. I modydelse stemmer klienten fx på velgøreren ved et valg. Klientelisme foregår uformelt og er institutionscentreret i den forstand, at fx en offentligt ansat eller en politiker udnytter sin position til sin egen private eller til sit partis fordel.

Faktaboks

Etymologi
Ordet klientelisme kommer af latin clientela, af cliens 'protegé, vasal' og -isme, i det antikke Rom om frie mennesker i en uformel afhængighedsstilling.

Clientela-systemet i det antikke Rom

Begrebet stammer fra oldtidens Roms Clientela-system. En borger, kaldet klient, kunne indgå en uformel afhængighedsrelation til en indflydelsesrig person, kaldet patron. Borgeren ydede tjenester mod modtjenester dvs. beskyttelse.

Klientelisme i moderne tid

I moderne tid henføres klientelisme til partiapparatet og dets leder. Valgsystemer, der fremmer konkurrencen inden for partier, siges at give plads til klientelisme. På en sådan måde forefindes det i politiske systemer, hvor korruption er udbredt, eksempelvis i Argentina og tillige i Frankrig, Grækenland og Italien, navnlig Syditalien, hvor der især omkring det tidligere dominerende parti Democrazia Cristiana DC var opbygget et klientelistisk system.

I Argentina var det klientelistiske system især knyttet til det peronistiske parti og dets styre i 1950'erne, og det spiller fortsat en vigtig rolle i argentinsk politik.

I Italien knytter klientelismen sig dels til den parlamentariske praksis ved uanset ideologisk ståsted at være et middel til opnåelse af en fordelagtig placering i magtens centrum, dels til mafiaen, hvor patron-klient-forholdet dog også indbefatter tvang og trusler om vold.

I Grækenland er klientelisme udbredt som en politisk kultur. Den stammer tilbage til osmannernes besættelse af de græske områder 1453-1829, hvor den græske overklasse bestak de osmanniske administratorer til gengæld for særlige rettigheder.

Efter det moderne Grækenlands gradvise samling i perioden 1829-1947 blev der udviklet en individuel klientelisme, hvor politiske ledere bestak udvalgte storfamilier og klientgrupper med statslige ydelser, mod at klienterne stemte på patronen, den politiske leder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig