Diktatur er en styreform, hvor al magtbeføjelse er samlet hos enten én statsleder, hos ledende grupper eller hos partiet i et etpartisystem (se autoritære regimer). Diktaturet kan tage form af persondiktatur, militærdiktatur, partidiktatur eller præstestyre.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra latin dictator, en afledning af dictare 'byde, befale', der selv er afledt af dicere 'sige'.

Diktaturets historie

Der findes i historien flere diktaturer og diktatorer, eksempelvis Julius Cæsars regime (64-44 f.v.t.) i det antikke Rom, zarstyret i Rusland og blandt absolutistiske konger. Men diktaturet har været en styreform, der har været udbredt i især det 20. århundrede. Her kan alle former findes.

Persondiktaturet

Benito Mussolinis styre i Italien fra 1925 til 1943 var et persondiktatur; her herskede han under formlen lo stato totalitario (den totalitære stat) over landet. Det samme var Adolf Hitlers uindskrænkede styre "førerstaten" i Tyskland, der beherskede landet fra 1934 til 1945. Også Antonio de Salazars styre i Portugal (1932-1968) og Nicolae Ceausescus styre i Rumænien fra 1967 til 1989 falder ind under denne kategori. Endelig har Nordkorea faktisk gennem hele sin levetid fra 1948 været regeret diktatorisk af Kim Il-Sungs familie.

Militærdiktaturet

General Francos regime i Spanien (1939-1975) er et karakteristisk eksempel på et militærdiktatur baseret på hæren – ligesom det såkaldte oberststyre i Grækenland (1967-1974) med Georgios Papadopoulos som hovedmand og militærstyret i Chile under general Augusto Pinochet (1973-1990). Flere stater i Latinamerika og Afrika har oplevet militærdiktaturer. Desuden senest militærstyret i Myanmar. En særlig form for militærstyre er måske Taliban-styret i Afghanistan der baserer sig på en bevæbnet Taliban-bevægelse.

Partidiktaturet

De bedste eksempler på et partidiktatur er Sovjetunionens Kommunistiske Parti og dets brutale styre i Sovjetunionen fra 1917 til 1991 samt Kinas Kommunistiske Parti og dets greb om magten i Kina siden revolutionen i 1949. Nævnes skal også det kommunistiske styre på Cuba der blev etableret efter Fidel Castros magtovertagelse i 1958. En særlig form var det såkaldte folkedemokrati i bl.a. DDR, der reelt var kontrolleret af det socialistiske enhedsparti SED.

Præstestyre

En form for diktatorisk styre blev etableret med præstestyret i Iran i 1979, da shahen blev væltet, og Ruhollah Khomeini overtog magten. Siden har Mullaherne styret Iran. Ligeledes så man i Afghanistan et diktatorisk præstestyre oprettet, da Taleban kom til magten i 1996; det blev væltet i 2001, men reetableret i 2021.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (1)

skrev Arne Hertzsprung Wilstrup

Selv Wikipedia synes at være mere velorienteret end lex.dk

"Oprindeligt anvendtes diktatur om en institution i det gamle Rom, hvor udvalgte embedsmænd i presserende situationer "demokratisk" kunne tildeles absolut magt til at forvalte statens anliggender, da et sådant "direkte" styre var mere effektivt end republikkens bureaukrati. Disse "diktaturer" var på forhånd tidsbegrænsede, og den valgte "diktator" blev efter sit diktatur gjort ansvarlig for at have forvaltet sin magt med omtanke og forstand. Denne demokratiske institution ophørte omkring det andet århundrede f.Kr., og senere diktatorer som Sulla og de romerske kejsere minder i langt højere grad om, hvad vi i dag forstår ved diktatur"
Hertil kommer begrebet "det proletariske diktatur" som ikke dækkes af den nutidige negative definition om en dikator og diktatur på moderne dansk.

Det er ikke første gang at en rettelse af forkerte eller overfladiske artikler bliver afvist af lex.dk, ofte med den flade undskyldning at man ikke har en "fagansvarlig" på området endnu. Det har ikke ført til at man har gidet at læse de kilder som nogle af os har bidraget med på højt niveau og så rette de forkerte oplysninger, alene begrundet af ovenstående afvisning.

Jeg har selv bidraget med diverse forslag til rettelser/ændringer, men hver gang er jeg blevet afvist, bortset fra en enkelt gang, med samme begrundelse om manglen på fagansvarlig. Man har ikke engang gidet at gøre sig den ulejlighed at læse de medfølgende kilder jeg har angivet med samme begrundelse som før.
Der står ellers om lex.dk at artiklerne er skrevet af eksperter på dansk, men åbenbart ikke eksperter der tages alvorligt fordi der ikke er en "fagansvarlig" på området. Derfor kan man finde adskillige artikler der går år tilbage og som simpelthen er mangelfulde eller overfladiske.

Det giver naturligvis mening at have en ambition om at være et seriøst opslagsværk on-line, men når man ikke engang lytter til eksperter inden for området, men lader adskillige forkerte og overfladiske udsagn stå år efter år, så virker det temmelig pinligt - især hvis man ønsker at fremstå som et seriøst værk der er up-to-date.

Arne H. Wilstrup
overlærer, cand.pæd. et cand.mag. -
forsker (pædagogik/sprog)

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig