Her fik nationalsocialismen et radikalt nationalt og senere racistisk islæt, idet den blev formlen for en "socialisme" eller et eksklusivt fællesskab inden for samme nation, folk eller race, et "racerent" eller "arisk" fællesskab for det såkaldte ariske eller germanske herrefolk, der gennem erobring af Lebensraum skulle dominere de ikke-germanske folk i et Stortyskland. Et andet element i den nationalsocialistiske ideologi var Blut und Boden-idéen, der bl.a. spillede en vigtig rolle i SS og hos bondelederen Walther Darré.
Ideologisk og programmatisk byggede nationalsocialismens tankegods på en række tænkere fra 1800- og 1900-tallet som Richard Wagner, J.A. Gobineau (1816-82) og H.S. Chamberlain samt på socialdarwinismen og fascismen.
I NSDAP defineredes nationalsocialismens centrale idéer, som de bl.a. fremgik af Hitlers Mein Kampf (1925-1927), som völkisch (racistisk) nationalisme (alle tyskere skulle samles i én stat), folkefællesskab, antisemitisme, antibolsjevisme, Lebensraum og en stærk, autoritær stat.
Dette racebaserede folkefællesskab søgte det nazistiske regime efter 1933 at realisere ved legalt og illegalt at udelukke alle, der ikke var af tysk blod, fra det nationale fællesskab.
Dette blev ført ud i det ekstreme med folkemordet på Europas jøder fra 1941; samme år blev idéen om Lebensraum søgt virkeliggjort med angrebet på Sovjetunionen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.