• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kofi Annan

Oprindelig forfatter PBru Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/852/=ud_a_555025.mp3?revision=2

Kofi Annan. Den afgående og og den indtrædende generalsekretær i FN, 2006. Ban Ki-moon overtog officielt posten 1.1.2007.

Kofi Annan. Den afgående og og den indtrædende generalsekretær i FN, 2006. Ban Ki-moon overtog officielt posten 1.1.2007.

Kofi Annan, f. 8.4.1938, ghanesisk diplomat; FN's generalsekretær 1997-2006. Kofi Annan er uddannet inden for økonomi og administration i bl.a. Schweiz og USA og blev i 1962 ansat ved FN's Verdenssundhedsorganisation, WHO.

Siden har han varetaget en lang række embeder i FN-organisationen og var 1993-96 vicegeneralsekretær for Boutros Boutros-Ghali, bl.a. med ansvar for FN's fredsbevarende styrker i Bosnien-Hercegovina.

Som generalsekretær har Kofi Annan som mærkesager haft reform af FN-organisationen for at genskabe dens renommé og troværdighed og bekæmpelse af aids. Selvom Kofi Annan fik styrket FN-generalsekretærembedet, tillod det internationale miljø ham kun delvist at gennemføre sine planer.

I 2001 blev Kofi Annan sammen med FN tildelt Nobels Fredspris.

Kofi Annans erindringer Interventions. A Life in War and Peace (da. I krig og fred), skrevet s.m. Nader Mousavizadeh, udkom 2012.