Ambassadør, chef for en diplomatisk repræsentation eller for en stats faste delegation, mission eller repræsentation ved en international organisation, fx FN, NATO og EU. De højest placerede tjenestemænd i Udenrigsministeriet får ofte tillagt titel af ambassadør, uanset om de har gjort tjeneste som sådan. En ambassadør varetager alle forefaldende opgaver til forskel fra en ambassadør i særlig mission, der udsendes for at løse en bestemt og afgrænset opgave.
En ambassadør havde en højere position og større indflydelse før end efter midten af 1900-t. Fra Wienerkongressen 1815 indtil 2. Verdenskrig var det overvejende stormagterne, der udnævnte ambassadører hos hinanden, men efter krigen vandt princippet om staternes ligestilling almindelig anerkendelse, hvilket bl.a. gav sig det udslag, at også andre lande udvekslede ambassadører. For Danmarks vedkommende blev gesandterne på gensidighedsbasis ophøjet til ambassadører fra 1947.
Når stillingen generelt er blevet mindre betydningsfuld, skyldes det især udviklingen af demokratiske parlamentariske systemer tillige med den efter 2. Verdenskrig mere udbredte praksis med hyppige, direkte møder mellem stats- og regeringschefer og udenrigsministre. En ambassadørs personlighed og prestige kan imidlertid spille en væsentlig rolle med hensyn til at få hjemlandets synspunkter accepteret i opholdslandet. Som personlig repræsentant for sit statsoverhoved nyder en ambassadør under tjenesten på posten en særlig beskyttelse, diplomatisk immunitet, og har særlige diplomatiske privilegier. Se også akkreditiv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.