Jordbrugsakademikerne, JA, fagforeningen for agronomer, forstkandidater, hortonomer, landskabsarkitekter, jordbrugsøkonomer, landskabsforvaltere, miljøkemikere, bioteknologer og andre med en naturvidenskabelig cand.scient.-uddannelse fra Danmarks Jordbrugsuniversitet Landbohøjskolen (nu Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet). Foreningen blev stiftet 1976 som Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund og har ca. 5000 medlemmer. JA er medlem af AC, varetager medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår og udgiver fagbladet Jord og Viden.

Med virkning fra 1. januar 2022 indgår JA et samarbejde med DM (Dansk Magisterforening) og DSL (tidligere Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører), og der forventes på sigt en fusion af de tre organisationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig