Statstjenestemandsretten, retsinstans etableret i 1981 med forbillede i Arbejdsretten. Statstjenestemandsretten består af otte lægdommere beskikket af finansministeren, heraf fire efter indstilling fra tjenestemændenes centralorganisationer, og af to landsdommere samt som formand en højesteretsdommer. Statstjenestemandsretten kan idømme advarsel, irettesættelse eller bøde til tjenestemænd, der har deltaget i strejker eller arbejdsvægring.