Overenskomstansættelse, ansættelse i henhold til en bestemt kollektiv overenskomst (se overenskomster) mellem en arbejdsgiver og et eller flere fagforbund omhandlende vilkårene for ansættelsen. I den offentlige sektor er overenskomstansættelse den fremherskende form; undtaget er dog ansatte på visse områder hvor der stadig er tjenestemænd (f.x. politi, officerer i forsvaret, præster, dommere og departementschefer). De vigtigste forskelle mellem overenskomst- og tjenestemandsansættelse er 1) tjenestemandsansattes større ansættelsessikkerhed, idet de har tre års ventepenge ved evt. afskedigelse, mens overenskomstansatte som regel kun har de rettigheder, der følger af Funktionærloven, dvs. tre til seks måneders opsigelse afhængigt af anciennitet, 2) tjenestemandspensionen, som for de fleste stillingsgruppers vedkommende er noget bedre end de overenskomstansattes arbejdsmarkedspensioner, og 3) strejkeretten, idet tjenestemænd ikke kan strejke i forbindelse med de tilbagevendende aftalefornyelser, mens de overenskomstansatte har denne ret. I den private sektor er det modsatte af overenskomstansættelse ansættelse på individuelt aftalte vilkår.

I den private sektor er overenskomstansættelse den mest udbredte ansættelsesform, idet lidt mere end 70% er omfattet af kollektive overenskomster. Overenskomstansættelse giver den ansatte rettigheder ifølge den kollektive overenskomst, herunder retten til at blive repræsenteret af sin fagforening, bl.a. i forbindelse med lønforhandlinger. Herudover indeholder overenskomsterne aftaler om arbejdstid, vilkår for overarbejde, ret til løn under barsel, længere opsigelsesvarsler, ret til arbejdsmarkedspension, ret til efteruddannelse, ret til at vælge tillidsrepræsentant m.m. For funktionærer følger enkelte af disse rettigheder (fx opsigelsesvarslerne) af Funktionærloven, mens der for arbejdernes vedkommende næsten ingen beskyttende lovgivning er omkring ansættelsesforholdet, hvis man ikke er overenskomstansat. Den faktiske løn for den enkelte ansatte følger som oftest ikke direkte af den kollektive overenskomst i den private sektor. Overenskomstansættelse indebærer retten til årlig at forhandle sin egen løn, og den lægger et generelt minimum, under hvilket lønnen ikke kan aftales (mindstelønnen).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig