Sveriges politiske partier

Sverige - forfatning (politiske partier), De svenske partier har rødder i 1800-t.s løse politiske grupperinger, der efter gennemførelsen af forholdstalsvalgmåden i 1909, parlamentarismen og den almindelige valgret 1917-18 fik fastere former som egentlige moderne partier. Partierne har traditionelt placeret sig i en socialistisk og en borgerlig blok. Spærregrænsen har siden 1971 været 4%.

Sveriges socialdemokratiska arbetareparti, SAP, stiftedes i 1889 og har siden 1917 med en klar reformistisk ideologi været landets største parti. Bortset fra sommeren 1936 havde det regeringsmagten alene eller i koalition uafbrudt 1932-76. I sidste del af 1900-t. dalede vælgertilslutningen fra 45% i 1970 til 36% i 1998, men partiet har bevaret sin ledende position i svensk politik. Vänsterpartiet dannedes i 1917, da SAP ekskluderede sin venstrefløj, og var fra 1920 et kommunistisk parti med en vælgerandel på ca. 5%. Partiet, som aldrig har siddet i regering, antog i 1960'erne en mere moderat linje og har siden 1990 fremstået som et entydigt reformistisk parti; ved valget i 1998 fik det en rekordtilslutning på 12%, men måtte 2006 nøjes med en tilslutning på 5,8%

Moderata samlingspartiet med oprindelse i 1800-t.s højregrupperinger organiseredes i 1937 til Högerpartiet og fik sit nuværende navn i 1969; partiet har gradvist udviklet sig i liberal retning, og vælgertilslutningen øgedes i sidste del af 1900-t. fra 11,5% i 1970 til 23% i 1998; ved riksdagsvalget 2006 opnåede partiet 26,2% af stemmerne og kunne således danne regering. Folkpartiet liberalerna med rod i 1800-t.s liberale partier dannedes i 1934 på et socialliberalt program; vælgertilslutningen er gået tilbage fra 16% i 1970 til 7,5% i 2006 og var helt nede på 4,7% i 1998. Centerpartiet dannedes i 1913 under navnet Bondeförbundet og antog sit nuværende navn i 1958. Partiet har traditionelt haft base i landbruget med vægt på decentralisering og har markeret sig miljø- og energipolitisk. Vælgertilslutningen faldt drastisk fra 25% i 1973 til 5% i 1998, men opnåede en lille fremgang i 2006.

Foruden de gamle partier er partierne Kristdemokraterna og Miljöpartiet de Gröna repræsenteret i Riksdagen. Kristdemokraterna blev dannet i 1963 på frikirkelig og konservativ baggrund; partiet har været repræsenteret i Riksdagen siden 1991. Miljøpartiet de Gröna blev dannet i 1981. Det har været repræsenteret i Riksdagen 1988-91 og siden 1994 og har søgt at føre en blokuafhængig miljøpolitisk linje; ved valget i 2006 opnåede partiet 5,2% af stemmerne. Det største parti, der profilerer sig på en restriktiv udlændingepolitik, er Sverigedemokraterna; partiet har især i begyndelsen af 2000-t. fået opbakning ved lokalvalgene og opnåede 2,9% af stemmerne ved riksdagsvalget i 2006.

Under stor mediebevågenhed stiftedes i 2005 kvindepartiet Feministisk Initiativ. Det fik umiddelbart stor tilslutning blandt svenske kvinder, men partiet nåede ikke over spærregrænsen ved riksdagsvalget i 2006. Et nystiftet EU-kritiske parti, Junilistan, stillede op ved Europa-parlamentsvalget i 2004 med stor succes.

Læs også om Sveriges forfatning eller om Sverige i øvrigt.