Thailands kongefamilie nyder dyb respekt, og thaierne viser gerne deres hengivenhed. På kong Bhumibol Adulyadejs (Rama 9.s) fødselsdag den 5. december gennemføres hvert år en ceremoniel paradesejlads på floden Chao Phraya (Menam), der løber gennem Bangkok og gennem århundreder har bragt forsyninger fra landet til storbyen. Foto fra 2006.

.

Thailand - forfatning, Thailands forfatning er fra 1997. Thailand er et konstitutionelt monarki, hvor monarken er statsoverhoved med få beføjelser, men med stor symbolsk betydning. Kongen skal være buddhist. Han udpeger op til 18 personer samt en præsident til et råd, som han kan konsultere i udførelsen af sine pligter, og han kan under visse omstændigheder erklære undtagelsestilstand.

Den lovgivende magt ligger hos en nationalforsamling med to kamre: Repræsentanternes Hus har 500 medlemmer, valgt ved almindelige valg for fire år, således at 100 vælges efter nationale partilister, og 400 i valgkredse. Senatet har 200 medlemmer, valgt ved almindelige valg for seks år. Repræsentanternes Hus har fortrinsstilling i behandlingen af lovforslag, og det udpeger blandt egne medlemmer en statsminister, der har den udøvende magt, og som sammensætter sin regering.

Med Senatets samtykke udpeger kongen en antikorruptionskomité med ni medlemmer, op til tre ombudsmænd samt en forfatningsdomstol med 15 medlemmer.

Læs mere om Thailand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig