Nordisk Ministerråd

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Nordisk Ministerråd, de nordiske regeringers samarbejdsorgan, oprettet 1971 ved ændring af Den Nordiske Samarbejdsoverenskomst fra 1962; Færøernes, Grønlands og Ålands hjemmestyrer deltager også i arbejdet. Rådet iværksætter rekommandationer fra Nordisk Råd, afgiver beretninger, forelægger planer og budgetforslag til Nordisk Råd til udtalelse og varetager store dele af det løbende samarbejde mellem landene. Den gradvise vækst i Nordisk Ministerråds budgetter, som også omfatter de fællesnordiske institutioner, afløstes i 1995 efter svensk krav af mindre nedskæringer; budgetrammen er i 1999 på 716,9 mio. kr. Enstemmige beslutninger i rådet er bindende for regeringerne. Sammensætningen af Nordisk Ministerråd er forskellig, alt efter hvilke samarbejdsspørgsmål der behandles. Statsministrene har et overordnet ansvar for arbejdet, som i øvrigt koordineres af en samarbejdsminister fra hvert land. Statsministrene, udenrigsministrene og forsvarsministrene mødes regelmæssigt, men ikke som ministerråd. Sekretariatet for Nordisk Ministerråd ligger i København.

Nordisk Ministerråd

Samarbejdsområder og institutioner under Nordisk Ministerråd med angivelse af institutionernes etableringsår og placering.

  • økonomi, erhverv og velfærd
    • Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO), 1946, København
    • Gemensamt nordiskt organ inom provnings- och kontrollområdet (NORDTEST), 1972, Espoo
    • Nordisk Industrifond (NI), 1973, Oslo
    • Nordiska Läkemedelsnämnden (NLN), 1975, Uppsala
    • Nordisk Investeringsbank (NIB), 1975, Helsinki
    • Nordisk Medicinalstatistisk Komité (NOMESKO), 1978, København
    • Nordiska Institutionen för Vidareutbildning inom Arbetsmiljöområdet (NIVA), 1982, Helsinki
    • Nordiska Projektexportfonden (NOPEF), 1982, Helsinki
    • Nordisk Udviklingsfond (NDF), 1989, Helsinki
    • Nordiska utbildningsprogrammet för utbildning av social service (NOPUS), 1992, Göteborg
    • Nordiska Samarbetsorganet för Handikappfrågor (NSH), 1997, Stockholm
  • miljø og resurser
    • Samarbejdsnævnet for Nordisk Skovforskning (SNS), 1976, Hørsholm
    • Nordiska Genbanken (NGB), 1978, Alnarp
    • Nordisk selskab for miljøfinansiering (NEFCO), 1990, Helsinki
  • uddannelse og forskning
    • Nordisk Sommeruniversitet (NSU), 1950, Århus
    • Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA), 1957, København
    • Nordisk Institutt for Sjørett, 1963, Oslo
    • Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS), 1965, København
    • Nordens Folkliga Akademi (NFA), 1968, Göteborg
    • Nordisk Institutt for Odontologisk Materialprøvning (NIOM), 1972, Haslum
    • Nordisk Vulkanologisk Institut (NORDVULK), 1973, Reykjavík
    • Nordisk Samisk Institutt (NSI), 1973, Kautokeino
    • Nordisk Samarbejdsorgan for Videnskabelig Information (NORDINFO), 1977, Espoo
    • Nordiska nämnden för alkohol- och drogforskning (NAD), 1978, Helsinki
    • Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale (NUD), 1993, Dronninglund
    • Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforskning (NIKK), 1995, Oslo
    • Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV), 1996, Göteborg
    • Nordisk Center for Regional Udvikling (NordREGIO), 1997, København
    • Nordisk Forskerutdanningsakademi (NorFA), 1997, Oslo
    • Nordiskt informationscenter för medie- och kommunikationsforskning (NORDICOM), 1997, Göteborg
  • kultur, kunst og medier
    • Nordisk Journalistcenter (NJC), 1957, Århus
    • Nordiska Musikkommittén (NOMUS), 1963, Stockholm
    • Nordisk Kulturfond, 1967, København
    • Teater og Dans i Norden (TODIN), 1977, København
    • Nordisk Institut for Samtidskunst (NIFCA), 1996, Helsinki
    • Nordisk Kunstnarsenter Dalsåsen, 1998, Dale

Nordisk Ministerråd driver nordiske kulturhuse i Grønland, Finland og Island samt på Færøerne og Åland. Desuden driver ministerrådet informationskontorer i Skt. Petersborg, Tallinn, Riga og Vilnius.

Væsentlige dele af det løbende samarbejde i ministerrådet koordineres af de nordiske embedsmandskomitéer, hvis medlemmer repræsenterer landenes ministerier på de pågældende fagområder.

Nordisk Ministerråds hjemmeside

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Nordisk Ministerråd. Svanen med de otte vingefjer blev i 1984 godkendt som det officielle symbol og logo for det nordiske samarbejde i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Det symboliserer de fem lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de tre selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland. Logoet er designet af den finske kunstner Kyösti Varis. Svanemærket findes også i en grøn version, der anvendes som fællesnordisk miljømærkning af varer, der opfylder en række krav om mindst mulig miljøbelastning.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
MHansen
20/09/2013
Redaktionen
23/04/2009
Ekspert
kimbrer
Oprindelig forfatter
HHag
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki