Organization of Eastern Caribbean States, OECS, er økonomisk og retslig samarbejdsorganisation bestående af 11 lande og britiske oversøiske territorier i De Små Antiller i Caribien. Fællesskabet blev etableret i 1981 med vedtagelsen af Basseterre konventionen.

De syv stiftende lande Antigua og Barbuda; Dominica; Grenada; Saint Kitts og Nevis; Saint Lucia; Saint Vincent og Grenadinerne; og territoriet Montserrat er fulde medlemmer. Anguilla, de britiske Virgin Islands, Martinique og Guadeloupe har status som associerede medlemmer, men behandles som fulde medlemmer i en række forhold. Saint Martin er er observatør.

Anguilla, de britiske Virgin Islands og Montserrat er, trods medlemskabet, fortsat britiske oversøiske territorier og Martinique og Guadeloupe er fortsat oversøiske afdelinger og regioner i Frankrig.

Af væsentlige fælles institutioner inden for samarbejdet er Eastern Caribbean Central Bank, der varetager udstedelsen af den fælles valuta Eastern Caribbean dollar og en fælles højesteret. I 2010 blev der etableret et fællesmarked og en toldunion mellem landene.

Organisationen er repræsenteret ved EU og WTO.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig