den engelske skole

Den engelske skole, ES, teoretisk indgangsvinkel til international politik, hvor især historien samt indlevelsen i og forståelsen af statslederes politiske og moralske dilemmaer er betydningsfulde; skolen er således på linje med den klassiske realisme (se realismeteori). Blandt de væsentlige bidragydere er den australske politolog Hedley Bull, Martin Wight (1913-72), John Vincent (1943-90) og Robert Jackson (f. 1938). Skolen formulerede sig i 1950'erne i opposition til den amerikanske forskning inden for international politik, som gennem abstrakte modeller for lovmæssigheder i staters adfærd mente at kunne forklare den internationale politik med naturvidenskabens principper som forbillede. For den engelske skole er international politik derimod en humanistisk disciplin med tilknytning til historie, filosofi og jura. Der lægges vægt på, at de suveræne stater udgør et internationalt samfund og ikke blot et system, idet staterne gensidigt har anerkendt hinanden og har udviklet nogle fælles regler for deres omgang med hinanden (diplomati, internationale aftaler mv.).

Ifølge den engelske skole er der altid tre "stemmer" i det internationale samfund, nemlig realismen, som lægger vægt på staternes nationale interesser og indbyrdes rivalisering, rationalismen, som lægger vægt på fælles regler og dialog mellem staterne, og revolutionismen, som lægger vægt på menneskerettigheder og globalt fællesskab. En vigtig analyse består i en afklaring af det indbyrdes styrkeforhold mellem disse tre stemmer, og flere af skolens forskere finder, at fælles regler og menneskerettigheder har fået større vægt efter den kolde krigs slutning; samtidig understreges det dog, at dette billede hurtigt kan skifte.