Det internationale samfund, løst defineret samlebetegnelse for den internationale retstilstand og den internationale opinion, der fungerer som referenceramme og ofte afgørende parameter for staters handlen og indbyrdes forhold.

Den institutionaliserede del af det internationale samfund har et traditionelt (sædvaneretligt) udgangspunkt, der senere er udmøntet i FN og de konventioner, aftaler og resolutioner, som næste alle verdens lande har tilsluttet sig.

Hertil kommer ikke juridisk bindende, men politisk normsættende sluterklæringer fra en række FN-topmøder o.l. Globale og regionale samarbejdsorganisationer regnes også som en del af det internationale samfund ved på en række områder at fastsætte regler og udvikle normer for de deltagende landes optræden.

Det internationale samfund har mulighed for at manifestere sig i forhold til lande og situationer enten på baggrund af folkeretten og dens muligheder for indgreb og sanktioner eller gennem mindre klar pression:

For det første kan det internationale samfund reagere gennem vedtagelsen af bindende resolutioner i FN's Sikkerhedsråd — der i sidste ende kan bemyndige til sanktioner og militær intervention — eller i form af internationale domstole, der kan afgøre tvister mellem lande, pådømme krigsforbrydere e.l.

For det andet kan et land udsættes for en mere diffus pression, hvis det stiller sig uden for det internationale samfund og dermed påkalder sig et prestigetab eller bliver genstand for negativ international opmærksomhed.

Det sidste peger på de vanskeligheder, der er forbundet med en præcis definition af betegnelsen, da den ofte benyttes som synonym for den globale opinion eller som en fortolkning af, hvordan verdens folk og lande generelt menes at forholde sig til konkrete spørgsmål og hændelser.

En afgørende faktor er toneangivende internationale mediers udlægning af den internationale opinion, som i sagens natur kan påvirkes og gøres til genstand for fortolkning. Tilsvarende kan opfattelsen af det internationale samfund variere, alt efter hvem der i en given sag og i et givet geografisk område dominerer mediebilledet. Hermed bliver udlægningen af, hvad det internationale samfund mener, i sig selv en del af den politiske kamp, både nationalt og internationalt.

Skønt det således ikke lader sig forklare entydigt, hvem det internationale samfund er, har begrebet betydning som politisk og moralsk referencepunkt, der antyder visse grænser for, hvordan det enkelte land kan optræde. Herved indkredser det samtidig et globalt normsæt eller en fælles målestok for fx menneskerettigheds-, udviklings- og miljøspørgsmål. Se også verdensopinion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig