geopolitik

Geopolitik, studiet af politiske enheders, især staters, handlemuligheder ud fra geografiske forhold.

Studiet fik sin betegnelse i 1899 af svenskeren Rudolf Kjellén og blev udviklet omkring år 1900 af tyskeren Friedrich Ratzel, briten Halford Mackinder (1861-1947) og amerikaneren Alfred Thayer Mahan. Ratzel beskrev stater som levende organismer, der i stadig indbyrdes kamp søgte at udvide deres område, Lebensraum. Mahan fremhævede betydningen af kontrol med verdenshavene, mens Mackinder opfattede geopolitikken som en kamp om verdensherredømmet mellem sømagter og landmagter. Han frygtede, at Tyskland ville komme til at beherske det europæiske eller endda det eurasiske kontinent, kernelandet.

Geopolitik var i sin tidlige udvikling påvirket af darwinistiske tanker og af især stormagternes vældige teknologiske, økonomiske fremgang og stigende indbyrdes konkurrence. Den var præget af determinisme og enkle doktriner, der kunne legitimere eller direkte foreskrive en bestemt politisk adfærd, især for stormagter.

Efter 1. Verdenskrig, da Tyskland følte sig frataget sin "naturlige" stilling som det kontinentale Europas dominerende magt, fik geopolitik, især ved arbejder af Karl Haushofer (1869-1946), betydning som en legitimering af tyske krav om status som stormagt, og den havde en vis indflydelse på den nazistiske ekspansionsideologi. I en periode efter 2. Verdenskrig var geopolitik derfor i miskredit som nazistisk videnskab, men den fik efterhånden fornyet interesse, da mange amerikanske forskere beskrev ligheden mellem den kolde krig og Mackinders teori om kampen mellem sømagt og landmagt om verdensherredømmet.

I USA er geopolitik ofte nært forbundet med militærstrategiske studier, geostrategi. Geopolitik studeres også i enkelte større udviklingslande, fx Indien og Brasilien. Siden 1970'erne er geopolitikken blevet udviklet, især i USA og Frankrig. Med nye tilgange kritiseres den traditionelle geopolitik for at være statisk og fikseret på militære aspekter af den internationale verdensorden og legitimering af samme. Faget har i det hele taget haft vanskeligt ved at finde alternative forskningsområder og har langtfra samme betydning som før 2. Verdenskrig.

Blandt klassiske begreber inden for geopolitik kan nævnes den indelukkede stat, dvs. en stat uden adgang til havet (fx Bolivia), østaten (fx England, Japan), bufferstaten, en ofte mindre stat mellem to rivaliserende stormagter, og indflydelses- og interessesfære, dvs. et område, hvor en stormagt hævder sin særstilling om nødvendigt ved direkte politisk eller militær intervention, fx det caribiske område for USA og de østeuropæiske stater for den tidligere Sovjetunion.