Regionale organisationer, internationale organisationer, der er afgrænset til en bestemt geografisk region, fx en verdensdel (Europa) eller en mindre del (Norden). Regionale organisationer kan inddeles efter formål og efter medlemmer.

Efter formål kan de være oprettet med generelle eller med specielle formål, som ofte er økonomiske og handelsmæssige, som tilfældet var med EF og er med NAFTA, sikkerhedspolitiske, fx NATO og OSCE, eller miljøpolitiske, fx LRTAP (Long-Range Transboundary Air Pollution, oprettet 1979).

Efter medlemmer kan der sondres mellem organisationer, hvis medlemmer er stater, såkaldte mellemstatslige organisationer, og organisationer, der er oprettet af ikke-statslige organisationer, transnationale organisationer.

En organisation, der er oprettet med specielle formål, kan med tiden formulere mere generelle formål, jf. udviklingen af EF fra grundlæggelsen i 1950'erne med specielle økonomiske formål til de årtier senere mere generelle formål, der er fastlagt i traktaterne om Den Europæiske Union (EU).

Der vil ofte udvikles et nært samarbejde mellem statslige og ikke-statslige interesseorganisationer, som det fx sker i EU, hvor interesseorganisationer som COPA, den europæiske sammenslutning af fagforeninger (ETUC) og UNICE har nære forbindelser til EU-Kommissionen.

Tilsvarende spiller transnationale politiske partier som Det Europæiske Folkeparti (European People's Party, EPP) og De Europæiske Socialdemokrater (PSE) en vigtig rolle i Europa-Parlamentet. Skellene mellem typerne af regionale organisationer er derfor ikke klare.

Hvorvidt regionale organisationer har særlige fordele i forhold til universelle organisationer, er der delte meninger om. De såkaldte regionalister hævder, at lande med indbyrdes tæt geografisk beliggenhed har økonomiske og sociale strukturer, der ligner hinanden, og at de derfor er mere kulturelt og politisk ligesindede, hvilket øger muligheden for en positiv udvikling af samarbejdet. I modsætning hertil hævder globalister, at regionale organisationer udvikler et konkurrence- og konfliktfyldt forhold til hinanden, hvorved det globale samfund bliver opdelt i blokke.

I 1900-t.s sidste årtier blev debatten om eventuelle modsætninger mellem regionale og universelle organisationer på det økonomiske og handelsmæssige område aktualiseret efter dannelsen af nye regionale handelsorganisationer, fx NAFTA, og styrkelsen af EU.

Bag oprettelsen af regionale organisationer ligger ofte sammensatte og krydsende motiver og interesser. Således kan regionale organisationer være udtryk for en stormagts bestræbelser på at sikre egen indflydelse i den givne region og holde andre stormagter udenfor.

Det har bl.a. været et motiv for USA's bestræbelser på at opbygge et specielt regionalt samarbejde med landene i Central- og Sydamerika (OAS). På den anden side kan tilslutningen til regionale organisationer hjælpe mindre stater, ved at deres afhængighed af en nærliggende stormagt antager mere retsligt regulerede former; dette var således et af motiverne for Mexico til at foreslå NAFTA.

De forskellige motiver og interesser hos de større og de mindre lande mødes, når en regional organisation som EU bruges til at reducere de europæiske landes afhængighed af den globale stormagt USA, eller når en regional organisation som NATO med USA som ledende magt bruges af mindre europæiske lande til at reducere deres afhængighed af europæiske stormagter.

Regionale underafdelinger af globale organisationer kan også anvendes til at udvikle nye regionale samarbejdsformer; således blev ECE, der er FN's økonomiske samarbejdsorganisation for Europa, i 1979 brugt som ramme for en aftale om begrænsning af grænseoverskridende luftforurening i Europa (LRTAP).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig