Hofsorg er sorg i en kortere eller længere periode, der udvises ved hoffet i anledning af et dødsfald i kongefamilien eller eventuelt i andre kongefamilier. I sørgeperioden deltager kongefamiliens medlemmer og hoffets funktionærer ikke i selskabelige eller underholdende arrangementer.

Traditionelt bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Sørgetidens længde fastsættes af regenten; ved Frederik 9.s død i 1972 var sørgetiden to måneder, ved dronning Ingrids død i 2000 var den fire uger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig