"Kongen er død, kongen leve" er en proklamationsformel anvendt ved kongeskifte i arveligt monarki, som vistnok stammer fra 1500-tallets Frankrig – Le roi est mort, vive le roi! Der anvendtes den sidste gang ved Ludvig 18.s død i 1824.
kongen er død, kongen leve
Statsminister Jens Otto Krag forkynder Frederik 9.s død og udråber Margrethe 2. som hans efterfølger og ny monark den 15. januar 1972.
Anvendelse i Danmark
I Danmark blev formlen almindelig efter indførelsen af den automatiske arvefølge i 1660. Den blev anvendt i tillempet form den 15. januar 1972, da statsminister Jens Otto Krag fra Christiansborg Slots balkon forkyndte kong Frederik 9.s død og udråbte dronning Margrethe 2. til hans efterfølger med ordene: "Kong Frederik den 9. er død! Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2."
Formlen er et verbalt udtryk for idéen om kongemagten som statens permanente symbolske repræsentant, der består uafhængigt af individers vekslen, og dermed viser den også hen til den umiddelbare, lovbundne succession, som i Danmark blev fastlagt i Kongeloven af 14. november 1665 (særlig art. 16) og senere tronfølgelove.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.