Karen Jeppe

Karen Jeppe var en dansk missionær og fredsforkæmper, som under og efter 1. verdenskrig udførte og organiserede hjælpearbejde blandt armenske flygtninge i Osmannerriget og Syrien. Hendes indsats huskes i dag blandt armeniere verden over, som populært betegner hende som "det armenske folks moder".

Som ung i 1890'erne hørte Karen Jeppe om det armenske folks skæbne i Osmannerriget, hvor forfølgelser og massakrer fandt sted. Hun følte, at der blev kaldt på hende. Gennem den tyske missionsorganisation Deutsche Orientmission blev hun i 1903 sendt til den osmanniske by Urfa (nu Şanlıurfa i Tyrkiet) som lærer for forældreløse armenske børn. Under 1. Verdenskrig nægtede hun at rejse tilbage til Danmark og påtog sig i stedet et kolossalt hjælpearbejde både med at skjule armenske flygtninge og med at lindre forholdene for de tusinder, der blev deporterede.

I 1918 vendte Karen Jeppe hjem til Danmark på en tiltrængt rekreation, som dog blev afbrudt af utallige foredragsrejser. I 1921 tog hun til Aleppo i det nu selvstændige Syrien, hvor der var etableret en tusindtallig armensk flygtningelejr. Her viste det sig, at hun var i besiddelse af et formidabelt organisatorisk talent parret med usædvanlige diplomatiske evner. Hun organiserede arbejdet i lejren og fik gennem venskabelige kontakter til lokale sheiker adgang til at købe jord til bosættelse. Folkeforbundet støttede hende i arbejdet med at løskøbe ca. 2000 armenske kvinder, der ellers var blevet muslimsk "ejendom".

Kvindesagsforkæmperen Henni Forchhammer skildrede Karen Jeppes arbejde i bogen Et besøg hos Karen Jeppe (1926). Jeppe døde i Syrien, hvor hun er begravet.