Tagea Brandts Rejselegat, dansk legat, stiftet i 1905 af medindehaveren af Brandts Klædefabrik i Odense, fabrikant Morten Vilhelm Brandt (1854-1921), til minde om hans hustru, kvindesagsforkæmperen Tagea Brandt (1847-82), der døde mindre end et år efter deres bryllup. Legatet tildeles kvinder, der har ydet en indsats inden for videnskab, litteratur eller kunst. Med basis i en bunden legatformue på 3 mio. kr. uddeles sædvanligvis 2-3 portioner a 75.000 kr. om året. Blandt modtagerne er maleren Anna Ancher (1924), solodanseren Ulla Poulsen Skou (1938), plastikkirurgen Grete Olsen (1971), professor, dr.polit. Ellen Andersen (1983), forfatteren Vibeke Grønfeldt (1999), skuespilleren Paprika Steen og litteraturhistorikeren og -anmelderen May Schack (f. 1953) (2003) samt professor i børnehjertekirurgi Vibeke Hjortdal (f. 1962) og professor i forebyggelse og behandling af sygdomme Bente Klarlund Pedersen (2005).
Det sker

Danmark runder de 6 millioner
Der er nu 6.001.008 indbyggere i Danmark. Det har taget den danske befolkning 52 år at vokse fra fem til seks millioner.

Færøerne
I det nordlige Atlanterhav mellem Island og Norge ligger de 18 grønne øer, der tilsammen udgør Færøerne. Kongeparret gæster i disse dage øgruppen.

Nationalgarden i USA
Nationalgarden er blevet indsat for at bekæmpe uroligheder i Los Angeles, Californien. Det sker i modstrid med delstatens ønsker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.