nobelprisen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Niels R. Finsen modtog i 1903 som den første dansker nobelprisen (i fysiologi/medicin) for sin forskning inden for behandling af bl.a. tuberkulose i huden med ultraviolet lys.

nobelprisen, verdens mest eftertragtede og prestigefyldte civile hædersbevisning, indstiftet testamentarisk 27.11.1895 af den svenske kemiker Alfred Nobel; godkendt af den svenske konge 29.6.1900 og første gang uddelt i 1901.

Prisen uddeles i fem portioner til personer, "som i det forløbne år har gjort menneskeheden den største nytte" inden for fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur samt for freden.

Fredsprisen kan endvidere gives til institutioner. Vendingen "i det forløbne år" har i praksis været fortolket meget frit.

Nobelprisen administreres af Nobelstiftelsen og uddeles hvert år i Stockholm på Nobels dødsdag, den 10. december; fredsprisen uddeles dog i Oslo, som en følge af at Sverige og Norge 1814-1905 var i personalunion.

Siden 1969 har den svenske nationalbank, Riksbanken, i enighed med Nobelstiftelsen uddelt en nobelpris i økonomi (Pris i ekonomisk vetenskap til Alfred Nobels minne) med samme beløb som de øvrige.

En pris kan deles mellem højst tre personer.

I svenske kroner donerede Alfred Nobel oprindelig 31,5 mio., et beløb, der 2013 modsvarer ca. 1,71 mia., til formålet; kapitalen er siden vokset til ca. 3 mia., og hver pris er på ca. 10 mio.; foruden pengebeløbet gives et diplom og en guldmedalje.

Nobelprismodtagere under ceremonien 10.12.2005 i Stockholm. Fra venstre mod højre: Roy Glauber (USA), John Hall (USA), Theodor Hänsch (Tyskland), Yves Chauvin (Frankrig), Robert Grubbs (USA), Richard Schrock (USA), Barry Marshall (Australien), Robin Warren (Australien), Robert J. Aumann (Israel) og Thomas Schelling (USA).

Prismodtagerne udpeges i fysik og kemi af Svenska vetenskapsakademien, i fysiologi/medicin af Karolinska institutet, i litteratur af Svenska Akademien (se akademier) og for fredsprisens vedkommende af en komité udpeget af Norges Storting.

Kandidater kan indstilles af bl.a. Nobelkomitémedlemmer, af specielt indbudte sagkyndige og af tidligere prismodtagere. Uddelingen foretages uden skelen til modtagernes nationalitet, religion mv. I tilknytning til uddelingen holder hver modtager en forelæsning.

 

Alfred Nobels testamente i uddrag

Jag undertecknad Alfred Bernhard Nobel förklarar härmed efter moget betänkande min yttersta vilja i afseende i den egendom jag vid min död kan efterlemna vara följande:

Öfver hela min återstående realiserbara förmögenhet förfogas på följandesätt: Kapitalet, af utredningsmännen realiseradt till säkra värdepapper, skall utgöra en fond hvars ränta årligen utdelas som prisbelöning åt dem som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta.

Räntan delas i fem lika delar som tillfalla: en del den som inom fysikens område har gjort den vigtigaste upptäckt eller uppfinning; en del den som har gjort den vigtigaste kemiska upptäckt eller förbättring; en del den som har gjort den vigtigaste upptäckt inom fysiologiens eller medicinens domän; en del den som inom literaturen har producerat det utmärktaste i idealisk rigtning; och en del åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser.

Prisen för fysik och kemi utdelas af Svenska Vetenskapsakademien; för fysiologiska eller medicinska arbeten af Carolinska Institutet i Stockholm; för literatur af Akademien i Stockholm samt för fredsförfäktare af ett utskott af fem personer som väljas af Norska Stortinget.

Det är min uttryckliga vilja at vid prisutdelningarne intet afseende fästes vid någon slags nationalitetstillhörighet sålunda att den värdigaste erhåller priset antingen han er Skandinav eller ej.

Detta testamente är hittils det enda giltiga och upphäfver alla mina föregående testamentariska bestämmelser om sådane skulle förefinnas efter min död.

Slutligen anordnar jag såsom varande min uttryckliga önskan och vilja att efter min död pulsådrarne uppskäras och att sedan detta skett och tydliga dödstecken af kompetente läkare intygats liket förbrännas i såkallad cremationsugn.

Paris den 27 November 1895

Alfred Bernhard Nobel

For litteraturprisen blev der ydermere formuleret det krav, at modtageren skulle have produceret "det mest udmærkede i idealistisk retning". Svenska Akademiens tolkning af det idealistiske gav sig i det første årti udslag i ejendommelige tildelinger. Debatten er fortsat gennem alle årene, affødt af diverse moralske, æstetiske og (litteratur-)politiske indlæg og holdningstilkendegivelser.

I dag står nobelprisen dog som den mest prominente litteraturpris i verden, ikke mindst fordi Akademiet og dets særlige komité kan trække på Nobelstiftelsens bibliotek, der mht. skønlitteratur er et af de største overhovedet. Som noget specielt for litteraturprisen kan kandidater indstilles af forfatterorganisationer.

Fredsprisen: Da nobelprisen blev indstiftet, var Norge i union med Sverige, og Stortinget havde tidligere engageret sig i og givet penge til fredsarbejde, men den præcise årsag til, at Nobel i sit testamente bestemte, at fredsprisen skulle uddeles i Norge, kendes ikke.

Nelson Mandela (tv.) og Frederik de Klerk modtog sammen Nobels Fredspris i 1993.

Ifølge testamentet var fredsprisen tiltænkt personer, der havde virket for "folkenes forbrødring og afskaffelsen eller formindskelsen af stående arméer samt skabelsen og spredning af fredskongresser".

Frem til 1940 blev priserne især uddelt på dette pacifistiske grundlag. Siden 1960'erne er priserne ofte givet til politiske aktører i konfliktsituationer, og prisen har dermed påskønnet fredsprocesserne, fx i Sydafrika (1993), Mellemøsten (1994), Nordirland (1998) og Syrien (2013). Fredsprisen er bl.a. blevet tildelt Røde Kors tre gange (1917, 1944 og 1963) og FN's Flygtningehøjkommisariat, UNHCR to gange (1954 og 1981).

Vejleder for Den Norske Nobelkomité er Det Norske Nobelinstitut i Oslo (oprettet 1904), hvor der forskes i international politik, folkeret og historie.

Fire personer har modtaget mere end én nobelpris: Marie Curie (fysik, 1903 og kemi, 1911), Linus Pauling (kemi, 1954 og fredsprisen, 1962), John Bardeen (fysik i både 1956 og 1972), samt Frederick Sanger (kemi i både 1958 og 1980).

Danske modtagere har hidtil været Niels Bohr, Aage Bohr og Ben R. Mottelson (fysik), Jens Christian Skou (kemi), Niels Finsen, August Krogh, Johannes Fibiger, Henrik Dam og Niels K. Jerne (fysiologi/medicin), Fredrik Bajer (fredsprisen), samt Karl Gjellerup, Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen (litteratur).

Nobelprisens officielle hjemmeside

 

Modtagere i fysik, kemi, samt fysiologi eller medicin siden 1901 (danske nobelprismodtagere er sat med kursiv)

  Fysik Kemi Fysiologi/medicin
1901 Wilhelm C. Röntgen (Tyskland) Jacobus H. van't Hoff (Holland) Emil A. von Behring (Tyskland)
1902 Hendrik A. Lorentz og Peter Zeeman (Holland) Emil H. Fischer (Tyskland) Ronald Ross (Storbritannien)
1903 Henri Becquerel, Pierre Curie og Marie Curie (Frankrig) Svante A. Arrhenius (Sverige) Niels R. Finsen (Danmark)
1904 Lord Rayleigh (Storbritannien) Sir William Ramsay (Storbritannien) Ivan P. Pavlov (Rusland)
1905 Philip E.A. Lenard (Tyskland) Adolph von Baeyer (Tyskland) Robert Koch (Tyskland)
1906 Joseph J. Thomson (Storbritannien) Henri Moissan (Frankrig) Camillo Golgi (Italien) og Santiago R. y Cajal (Spanien)
1907 Albert A. Michelson (USA) Eduard Buchner (Tyskland) Alphonse Laveran (Frankrig)
1908 Gabriel J. Lippmann (Frankrig) Ernest Rutherford (Storbritannien) Ilja Metjnikov (Rusland) og Paul Ehrlich (Tyskland)
1909 Guglielmo Marconi (Italien) og Karl F. Braun (Tyskland) Wilhelm Ostwald (Tyskland) Theodor Kocher (Schweiz)
1910 Johannes D. van der Waals (Holland) Otto Wallach (Tyskland) Albrecht Kossel (Tyskland)
1911 Wilhelm Wien (Tyskland) Marie Curie (Frankrig) Allvar Gullstrand (Sverige)
1912 Nils G. Dalén (Sverige) Victor Grignard og Paul Sabatier (Frankrig) Alexis Carrel (Frankrig)
1913 Helike Kamerlingh-Onnes (Holland) Alfred Werner (Schweiz) Charles Richet (Frankrig)
1914 Max von Laue (Tyskland) Theodore W. Richards (USA) Robert Bárány (Østrig)
1915 Sir William H. Bragg og William L. Bragg (Storbritannien) Richard M. Willstätter (Tyskland) ingen uddeling
1916 ingen uddeling ingen uddeling ingen uddeling
1917 Charles G. Barkla (Storbritannien) ingen uddeling ingen uddeling
1918 Max Planck (Tyskland) Fritz Haber (Tyskland) ingen uddeling
1919 Johannes Stark (Tyskland) ingen uddeling Jules Bordet (Belgien)
1920 Charles É. Guillaume (Schweiz) Hermann W. Nernst (Tyskland) August Krogh (Danmark)
1921 Albert Einstein (Tyskland/Schweiz) Frederick Soddy (Storbritannien) ingen uddeling
1922 Niels Bohr (Danmark) Francis W. Aston (Storbritannien) Archibald V. Hill (Storbritannien) og Otto Meyerhof (Tyskland)
1923 Robert A. Millikan (USA) Fritz Pregl (Østrig) Frederick G. Banting og John J.R. Macleod (Storbritannien)
1924 Manne Siegbahn (Sverige) ingen uddeling Willem Einthoven (Holland)
1925 James Franck og Gustav L. Hertz (Tyskland) Richard A. Zsigmondy (Østrig) ingen uddeling
1926 Jean B. Perrin (Frankrig) The Svedberg (Sverige) Johannes Fibiger (Danmark)
1927 Arthur H. Compton (USA) og Charles T.R. Wilson (Storbritannien) Heinrich Wieland (Tyskland) Julius W. von Jauregg (Østrig)
1928 Owen W. Richardson (Storbritannien) Adolf Windaus (Tyskland) Charles Nicolle (Frankrig)
1929 Louis de Broglie (Frankrig) Arthur Harden (Storbritannien) og Hans von Euler-Chelpin (Sverige) Christiaan Eijkman (Holland) og Sir Frederick G. Hopkins (Storbritannien)
1930 Sir Chandrasekhara V. Raman (Indien) Hans Fischer (Tyskland) Karl Landsteiner (Østrig)
1931 ingen uddeling Carl Bosch og Friedrich Bergius (Tyskland) Otto H. Warburg (Tyskland)
1932 Werner Heisenberg (Tyskland) Irving Langmuir (USA) Sir Charles S. Sherrington og Edgar D. Adrian (Storbritannien)
1933 Erwin Schrödinger (Østrig) og Paul A.M. Dirac (Storbritannien) ingen uddeling Thomas H. Morgan (USA)
1934 ingen uddeling Harold C. Urey (USA) George H. Whipple, George Minot og William P. Murphy (USA)
1935 James Chadwick (Storbritannien) Frédéric Joliot-Curie og Irène Joliot-Curie (Frankrig) Hans Spemann (Tyskland)
1936 Victor F. Hess (Østrig) og Carl D. Anderson (USA) Peter Debye (Holland) Sir Henry H. Dale (Storbritannien) og Otto Loewi (Østrig)
1937 Clinton J. Davisson (USA) og George P. Thomson (Storbritannien) Walter N. Haworth (Storbritannien) og Paul Karrer (Schweiz) Albert Szent-Györgyi (Ungarn)
1938 E. Fermi (Italien) Richard Kuhn (Tyskland) Corneille Heymans (Belgien)
1939 Ernest O. Lawrence (USA) Adolph F.J. Butenandt (Tyskland) og Leopold Ružička (Schweiz) Gerhard Domagk (Tyskland)
1940 ingen uddeling ingen uddeling ingen uddeling
1941 ingen uddeling ingen uddeling ingen uddeling
1942 ingen uddeling ingen uddeling ingen uddeling
1943 Otto Stern (USA) George de Hevesy (Ungarn) Henrik Dam (Danmark) og Edward A. Doisy (USA)
1944 Isidor I. Rabi (USA) Otto Hahn (Tyskland) Joseph Erlanger og Herbert S. Gasser (USA)
1945 Wolfgang Pauli (Østrig) Arrturi I. Virtanen (Finland) Alexander Fleming, Ernst B. Chain og Sir Howard W. Florey (Storbritannien)
1946 Percy W. Bridgman (USA) James B. Sumner, John H. Northrop og Wendell M. Stanley (USA) Hermann J. Muller (USA)
1947 Edward V. Appleton (Storbritannien) Sir Robert Robinson (Storbritannien) Carl F. Cori (USA), Gerty Cori (USA) og Bernardo A. Houssay (Argentina)
1948 Patrick M.S. Blackett (Storbritannien) Arne Tiselius (Sverige) Paul H. Müller (Schweiz)
1949 Yukawa Hideki (Japan) William F. Giauque (USA) Walter R. Hess (Schweiz) og António E. Moniz (Portugal)
1950 Cecil F. Powell (Storbritannien) Otto Diels og Kurt Alder (V-Tyskland) Edwin C. Kendall (USA), Tadeusz Reichstein (Schweiz) og Philip Hench (USA)
1951 John D. Cockcroft (Storbritannien) og Ernest T.S. Walton (Irland) Edwin M. McMillan og Glenn T. Seaborg (USA) Max Theiler (Sydafrika)
1952 Felix Bloch og Edward M. Purcell (USA) Archer J.P. Martin og Richard L.M. Synge (Storbritannien) Selman A. Waksman (USA)
1953 Frits Zernike (Holland) Hermann Staudinger (V-Tyskland) Hans A. Krebs (Storbritannien) og Fritz A. Lipmann (USA)
1954 Max Born (Storbritannien) og Walther Bothe (V-Tyskland) Linus C. Pauling (USA) John F. Enders, Thomas H. Weller og Frederick C. Robbins (USA)
1955 Willis E. Lamb og Polykarp Kusch (USA) Vincent du Vigneaud (USA) Hugo Theorell (Sverige)
1956 William Shockley, John Bardeen og Walter Brattain (USA) Cyril N. Hinshelwood (Storbritannien) og Nikolaj Semjonov (Sovjetunionen) André F. Cournand (USA), Werner Forssmann (V-Tyskland) og Dickinson W. Richards (USA)
1957 Chen N. Yang og Tsung D. Lee (Kina) Alexander R. Todd (Storbritannien) Daniel Bovet (Italien)
1958 Pavel Tjerenkov, Ilja Frank og Igor Tamm (Sovjetunionen) Frederick Sanger (Storbritannien) George W. Beadle, Edward L. Tatum og Joshua Lederberg (USA)
1959 Emilio Segrè og Owen Chamberlain (USA) Jaroslav Heyrovský (Tjekkoslovakiet) Severo Ochoa og Arthur Kornberg (USA)
1960 Donald A. Glaser (USA) Willard F. Libby (USA) Frank M. Burnet (Australien) og Peter B. Medawar (Storbritannien)
1961 Robert Hofstadter (USA) og Rudolf L. Mössbauer (V-Tyskland) Melvin Calvin (USA) Georg von Békésy (USA)
1962 Lev D. Landau (Sovjetunionen) Max F. Perutz og John C. Kendrew (Storbritannien) Francis Crick (Storbritannien), James D. Watson (USA) og Maurice Wilkins (Storbritannien)
1963 Eugene P. Wigner (USA), Maria Goeppert-Mayer (USA) og Hans D. Jensen (V-Tyskland) Karl Ziegler (V-Tyskland) og Giulio Natta (Italien) John C. Eccles (Australien), Alan L. Hodgkin (Storbritannien) og Andrew F. Huxley (Storbritannien)
1964 Charles H. Townes (USA), Nikolaj G. Basov (Sovjetunionen) og Aleksandr Prokhorov (Sovjetunionen) Dorothy C. Hodgkin (Storbritannien) Konrad Bloch (USA) og Feodor Lynen (V-Tyskland)
1965 Tomonaga Shinichiro (Japan), Julian Schwinger (USA) og Richard P. Feynman (USA) Robert B. Woodward (USA) François Jacob, André Lwoff og Jacques Monod (Frankrig)
1966 Alfred Kastler (Frankrig) Robert S. Mulliken (USA) Peyton Rous og Charles B. Huggins (USA)
1967 Hans A. Bethe (USA) Manfred Eigen (V-Tyskland), Ronald G.W. Norrish (Storbritannien) og George Porter (Storbritannien) Ragnar Granit (Sverige), Haldan K. Hartline (USA) og George Wald (USA)
1968 Luis W. Alvarez (USA) Lars Onsager (Storbritannien) Robert W. Holley, Har G. Khorana og Marshall W. Nirenberg (USA)
1969 Murray Gell-Mann (USA) Derek Barton (Storbritannien) og Odd Hassel (Norge) Max Delbrück, Alfred D. Hershey og Salvador E. Luria (USA)
1970 Hannes Alfvén (Sverige) og Louis Néel (Frankrig) Luis F. Leloir (Argentina) Sir Bernard Katz (V-Tyskland/Storbritannien), Ulf von Euler-Chelpin (Sverige) og Julius Axelrod (USA)
1971 Dennis Gabor (Storbritannien) Gerhard Herzberg (Canada) Earl W. Sutherland Jr. (USA)
1972 John Bardeen, Leon N. Cooper og Robert Schrieffer (USA) Christian B. Anfinsen, Stanford Moore og William H. Stein (USA) Gerald M. Edelman (USA) og Rodney R. Porter (Storbritannien)
1973 Leo Esaki (Japan), Ivar Giaever (USA) og Brian D. Josephson (Storbritannien) Ernst O. Fischer (V-Tyskland) og Geoffrey Wilkinson (Storbritannien) Karl von Frisch (Østrig), Konrad Lorenz (Østrig) og Nikolaas Tinbergen (Holland)
1974 Martin Ryle, Antony Hewish (Storbritannien) Paul J. Flory (USA) Albert Claude (Belgien), Christian R. de Duve (Belgien) og George E. Palade (USA)
1975 Aage Bohr (Danmark), Ben R. Mottelson (Danmark) og Leo J. Rainwater (USA) John W. Cornforth (Storbritannien) og Vladimir Prelog (Schweiz) David Baltimore, Renato Dulbecco og Howard M. Temin (USA)
1976 Burton Richter og Samuel C.C. Ting (USA) William N. Lipscomb (USA) Baruch Blumberg og D. Carleton Gajdusek (USA)
1977 Philip W. Anderson (USA), Neville F. Mott (Storbritannien) og John H. van Vleck (USA) Ilya Prigogine (Belgien) Roger Guillemin, Andrew V. Schally og Rosalyn Yalow (USA)
1978 Pjotr Kapitsa (Sovjetunionen), Arno A. Penzias (USA) og Robert W. Wilson (USA) Peter D. Mitchell (Storbritannien) Werner Arber (Schweiz), Daniel Nathans (USA) og Hamilton O. Smith (USA)
1979 Sheldon L. Glashow (USA), Abdus Salam (Pakistan) og Steven Weinberg (USA) Herbert C. Brown (USA) og Georg Wittig (V-Tyskland) Allan M. Cormack (USA) og Geoff N. Hounsfield (Storbritannien)
1980 James W. Cronin, Val Fitch (USA) Paul Berg (USA), Walter Gilbert (USA) og Frederick Sanger (Storbritannien) Baruj Benacerraf (USA), Jean Dausset (Frankrig) og George D. Snell (USA)
1981 Nicolaas Bloembergen (USA), Arthur L. Schawlow (USA) og Kai M. Siegbahn (Sverige) Fukui Kenechi (Japan) og Roald Hoffmann (USA) Roger W. Sperry (USA), David H. Hubel (USA) og Torsten N. Wiesel (Sverige)
1982 Kenneth G. Wilson (USA) Aaron Klug (Storbritannien) Sune K. Bergström (Sverige), Bengt I. Samuelsson (Sverige) og John R. Vane (Storbritannien)
1983 Subrahmanyan Chandrasekhar og William A. Fowler (USA) Henry Taube (USA) Barbara McClintock (USA)
1984 Carlo Rubbia (Italien) og Simon van der Meer (Holland) Bruce Merrifield (USA) Niels K. Jerne (Danmark), Georges J.F. Köhler (V-Tyskland) og César Milstein (Storbritannien/Argentina)
1985 Klaus von Klitzing (V-Tyskland) Herbert A. Hauptman og Jerome Karle (USA) Michael S. Brown og Joseph L. Goldstein (USA)
1986 Ernst Ruska (V-Tyskland), Gerd Binnig (V-Tyskland) og Heinrich Rohrer (Schweiz) Dudley R. Herschbach (USA), Yuan T. Lee (USA) og John C. Polanyi (Canada) Stanley Cohen (USA) og Rita Levi-Montalcini (Italien/USA)
1987 Georg Bednorz (V-Tyskland) og Karl A. Müller (Schweiz) Donald Cram (USA), Jean-Marie Lehn (Frankrig) og Charles J. Pedersen (USA) Tonegawa Susumu (Japan)
1988 Leon M. Lederman, Melvin Schwartz og Jack Steinberger (USA) Johann Deisenhofer, Robert Huber og Hartmut Michel (V-Tyskland) Sir James W. Black (Storbritannien), Gertrude B. Elion (USA) og George H. Hitchings (USA)
1989 Norman F. Ramsey (USA), Hans G. Dehmelt (USA) og Wolfgang Paul (V-Tyskland) Sidney Altman og Thomas R. Cech (USA) J. Michael Bishop og Harold E. Varmus (USA)
1990 Jerome I. Friedman (USA), Henry W. Kendall (USA) og Richard E. Taylor (Canada) Elias J. Corey (USA) Joseph E. Murray og E. Donnall Thomas (USA)
1991 Pierre-Gilles de Gennes (Frankrig) Richard R. Ernst (Schweiz) Erwin Neher og Bert Sakmann (V-Tyskland)
1992 Georges Charpak (Frankrig) Rudolph A. Marcus (USA) Edmond H. Fischer (USA/Schweiz) og Edwin G. Krebs (USA)
1993 Russell Hulse og Joseph Taylor (USA) Kary B. Mullis (USA) og Michael Smith (Canada) Richard J. Roberts (Storbritannien) og Philip A. Sharp (USA)
1994 Bertram Brockhouse (Canada) og Clifford Shull (USA) George A. Olah (USA) Alfred G. Gilman og Martin Rodbell (USA)
1995 Martin L. Perl, Frederick Reines (USA) Paul J. Crutzen (Holland), Mario J. Molina (USA) og Frank S. Rowland (USA) Edward B. Lewis (USA), Christiane Nüsslein-Volhard (Tyskland) og Eric F. Wieschaus (USA)
1996 David M. Lee, Douglas D. Osheroff og Robert C. Richardson (USA) Robert F. Curl jr. (USA), Sir Harold W. Kroto (Stor-britannien) og Richard E. Smalley (USA) Peter C. Doherty (Australien) og Rolf M. Zinkernagel (Schweiz)
1997 Steven Chu (USA), Claude Cohen-Tannoudji (Frankrig) og William D. Phillips (USA) Paul D. Boyer (USA), John E. Walker (Storbritannien) og Jens Christian Skou (Danmark) Stanley B. Prusiner (USA)
1998 Robert B. Laughlin (USA), Horst L. Störmer (Tyskland) og Daniel C. Tsui (USA) Walter Kohn (USA) og John A. Pople (Storbritannien) Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro og Ferid Murad (USA)
1999 Gerardus 't Hooft og Martinus J.G. Veltman (Holland) Ahmed H. Zewail (Egypten/USA) Günter Blobel (USA)
2000 Zjores I. Alferov (Rusland), Herbert Kroemer (Tyskland) og Jack S. Kilby (USA) Alan J. Heeger (USA), Alan G. MacDiarmid (USA) og Shirakawa Hideki (Japan) Arvid Carlsson (Sverige), Paul Greengard (USA) og Eric R. Kandel (USA)
2001 Eris A. Cornell (USA), Wolfgang Ketterle (Tyskland) og Carl E. Wieman (USA) William S. Knowles (USA), Noyori Ryoji (Japan) og K. Barry Sharpless (USA) Leland H. Hartwell (USA), R. Timothy Hunt (Storbritannien) og Paul M. Nurse (Storbritannien)
2002 Raymond Davis (USA), Koshiba Mashatoshi (Japan) og Riccardo Giacconi (USA) John B. Fenn (USA), Tanaka Koichi (Japan) og Kurt Wüthrich (Schweiz) Sydney Brenner (Storbritannien), H. Robert Horvitz (USA) og John E. Sulston (Storbritannien)
2003 Alexei A. Abrikosov (USA/Rusland), Vitalij L. Ginzburg (Rusland) og Anthony J. Leggett (Storbritannien/USA) Peter Agre og Roderick MacKinnon (USA) Paul C. Lauterbur (USA) og Sir Peter Mansfield (Storbritannien)
2004 David J. Gross, Hugh D. Politzer og Frank Wilczek (USA) Aaron Ciechanover (Israel), Avram Hershko (Israel) og Irwin Rose (USA) Richard Axel og Linda B. Buck (USA)
2005 Roy J. Glauber (USA), John L. Hall (USA) og Theodor W. Hänsch (Tyskland) Yves Chauvin (Frankrig), Robert H. Grubbs (USA) og Richard R. Schrock (USA) Barry J. Marshall og J. Robin Warren (Australien)
2006 John C. Mather og George F. Smoot (USA) Roger D. Kornberg (USA) Andrew Z. Fire og Craig C. Mello (USA)
2007 Albert Fert (Frankrig) og Peter Grünberg (Tyskland) Gerhard Ertl (Tyskland) Mario R. Capecchi (USA), Sir Martin J. Evans (Storbritannien) og Oliver Smithies (USA)
2008 Nambu Yoichiro (USA),Kobayashi Makoto (Japan) og Maskawa Toshihide (Japan) Shimomura Osamu, Martin Chalfie og Roger Y. Tsien (USA) Harald zur Hausen (Tyskland), Françoise Barré-Sinoussi (Frankrig) og Luc Montagnier (Frankrig)
2009 Charles K. Kao (Kina/Storbritannien), Willard S. Boyle (USA) og George E. Smith (USA) Venkatraman Ramakrishnan (Storbritannien), Thomas A. Steitz (USA) og Ada E. Yonath (Israel) Elizabeth H. Blackburn (USA), Carol W. Greider (USA) og Jack W. Szostak (USA)
2010 Andre Geim (Rusland) og Konstantin Novoselov (Rusland) Richard F. Heck (USA), Ei-ichi Negishi (Kina) og Akira Suzuki (Japan) Robert G. Edwards (Storbritannien)
2011 Saul Perlmutter (USA), Brian P. Schmidt (Australien) og Adam G. Riess (USA) Daniel Shechtman (Israel) Bruce A. Beutler (USA), Jules A. Hoffmann (Luxembourg) og Ralph M. Steinman (Canada)
2012 Serge Haroche (Frankrig) og David J. J. Wineland (USA) Robert J. Lefkowitz (USA) og Brian K. Kobilka (USA) Shinya Yamanaka (Japan) og Sir John B. Gurdon (Storbritannien)
2013 François Englert (Belgien) og Peter W. Higgs (Storbritannien) Martin Karplus (Østrig), Michael Levitt (Sydafrika) og Arieh Warshel (Israel) James E. Rothman (USA), Randy W. Schekman (USA) og Thomas C. Südhof (Tyskland)

Modtagere i litteratur og fred siden 1901, samt økonomi siden 1969 (danske nobelprismodtagere er sat med kursiv)

  Litteratur Fred Økonomi
1901 R.F.A. Sully-Prudhomme (Frankrig) Henri Dunant (Schweiz) og Frédéric Passy (Frankrig)  
1902 Theodor Mommsen (Tyskland) Élie Ducommun og Charles A. Gobat (Schweiz)  
1903 Bjørnstjerne Bjørnson (Norge) William R. Cremer (Storbritannien)  
1904 Frédéric Mistral (Frankrig) og José Echegaray (Spanien) Institut de droit international  
1905 Henryk Sienkiewicz (Polen) Bertha von Suttner (Østrig)  
1906 Giosuè Carducci (Italien) Theodore Roosevelt (USA)  
1907 Rudyard Kipling (Storbritannien) Ernesto T. Moneta (Italien) og Louis Renault (Frankrig)  
1908 Rudolf Eucken (Tyskland) Klas P. Arnoldson (Sverige) og Fredrik Bajer (Danmark)  
1909 Selma Lagerlöf (Sverige) Auguste Beernaert (Belgien), Paul d'Estournelles de Constant (Frankrig)  
1910 Paul J.H. Heyse (Tyskland) Bureau international permanent de la Paix  
1911 Maurice Maeterlinck (Belgien) Tobias M.C. Asser (Holland) og Alfred H. Fried (Østrig)  
1912 Gerhart Hauptmann (Tyskland) Elihu Root (USA)  
1913 Rabindranath Tagore (Indien) Henri La Fontaine (Belgien)  
1914 ingen uddeling ingen uddeling  
1915 Romain Rolland (Frankrig) ingen uddeling  
1916 Verner von Heidenstam (Sverige) ingen uddeling  
1917 Karl Gjellerup og Henrik Pontoppidan (Danmark) Den Internationale Røde Kors Komité  
1918 ingen uddeling ingen uddeling  
1919 Carl Spitteler (Schweiz) Woodrow Wilson (USA)  
1920 Knut Hamsun (Norge) Léon Bourgeois (Frankrig)  
1921 Anatole France (Frankrig) Hjalmar Branting (Sverige) og Christian L. Lange (Norge)  
1922 Jacinto Benavente (Spanien) Fridtjof Nansen (Norge)  
1923 William B. Yeats (Irland) ingen uddeling  
1924 Władysław Reymont (Polen) ingen uddeling  
1925 George Bernard Shaw (Storbritannien) Sir Austen Chamberlain (Storbritannien) og Charles G. Dawes (USA)  
1926 Grazia Deledda (Italien) Aristide Briand (Frankrig) og Gustav Stresemann (Tyskland)  
1927 Henri Bergson (Frankrig) Ferdinand Buisson (Frankrig) og Ludwig Quidde (Tyskland)  
1928 Sigrid Undset (Norge) ingen uddeling  
1929 Thomas Mann (Tyskland) Frank B. Kellogg (USA)  
1930 Sinclair Lewis (USA) Nathan Söderblom (Sverige)  
1931 Erik A. Karlfeldt (Sverige) Jane Addams og Nicholas M. Butler (USA)  
1932 John Galsworthy (Storbritannien) ingen uddeling  
1933 Ivan A. Bunin (statsløs) Norman Angell (Storbritannien)  
1934 Luigi Pirandello (Italien) Arthur Henderson (Storbritannien)  
1935 ingen uddeling Carl von Ossietzky (Tyskland)  
1936 Eugene O'Neill (USA) Carlos Saavedra Lamas (Argentina)  
1937 Roger Martin du Gard (Frankrig) Lord Edgar A.R. Cecil (Storbritannien)  
1938 Pearl S. Buck (USA) Office international Nansen pour les Réfugiés  
1939 Frans E. Sillanpää (Finland) ingen uddeling  
1940 ingen uddeling ingen uddeling  
1941 ingen uddeling ingen uddeling  
1942 ingen uddeling ingen uddeling  
1943 ingen uddeling ingen uddeling  
1944 Johannes V. Jensen (Danmark) Den Internationale Røde Kors Komité  
1945 Gabriela Mistral (Chile) Cordell Hull (USA)  
1946 Hermann Hesse (Schweiz) Emily G. Balch og John R. Mott (USA)  
1947 André Gide (Frankrig) The Friends Service Council og The American Friends Service Committee (kvækere i Storbritannien og USA)  
1948 T.S. Eliot (Storbritannien) ingen uddeling  
1949 William Faulkner (USA) John Boyd Orr (Storbritannien)  
1950 Bertrand Russell (Storbritannien) Ralph Bunche (USA)  
1951 Pär Lagerkvist (Sverige) Léon Jouhaux (Frankrig)  
1952 François Mauriac (Frankrig) Albert Schweitzer (Frankrig/Tyskland)  
1953 Sir Winston Churchill (Storbritannien) George C. Marshall (USA)  
1954 Ernest Hemingway (USA) UNHCR  
1955 Halldór Laxness (Island) ingen uddeling  
1956 Juan R. Jiménez (Spanien) ingen uddeling  
1957 Albert Camus (Frankrig) Lester B. Pearson (Canada)  
1958 Boris Pasternak (Sovjetunionen) Georges Pire (Belgien)  
1959 Salvatore Quasimodo (Italien) Philip J. Noel-Baker (Storbritannien)  
1960 Saint-John Perse (Frankrig) Albert J. Lutuli (Sydafrika)  
1961 Ivo Andrić (Jugoslavien) Dag Hammarskjöld (Sverige)  
1962 John Steinbeck (USA) Linus C. Pauling (USA)  
1963 Giorgos Seferis (Grækenland) Den Internationale Røde Kors Komité  
1964 Jean-Paul Sartre (Frankrig) Martin Luther King (USA)  
1965 Mikhail Sjolokhov (Sovjetunionen) UNICEF  
1966 Shmuel J. Agnon (Israel) og Nelly Sachs (Tyskland) ingen uddeling  
1967 Miguel Á. Asturias (Guatemala) ingen uddeling  
1968 Kawabata Yasunari (Japan) René Cassin (Frankrig)  
1969 Samuel Beckett (Irland) ILO Ragnar Frisch (Norge) og Jan Tinbergen (Holland)
1970 Aleksandr Solzjenitsyn (Sovjetunionen) Norman E. Borlaug (USA) Paul A. Samuelson (USA)
1971 Pablo Neruda (Chile) Willy Brandt (V-Tyskland) Simon S Kuznets (USA)
1972 Heinrich Böll (V-Tyskland) ingen uddeling John R. Hicks (Storbritannien) og Kenneth J. Arrow (USA)
1973 Patrick White (Australien) Henry Kissinger (USA), Le Duc Tho (Vietnam) Wassily Leontief (USA)
1974 Eyvind Johnson og Harry Martinson (Sverige) Seán MacBride (Irland), Sato Eisaku (Japan) Gunnar Myrdal (Sverige) og Friedrich A. von Hayek (Storbritannien)
1975 Eugenio Montale (Italien) Andrej D. Sakharov (Sovjetunionen) Leonid Kantorovitj (Sovjetunionen) og Tjalling C. Koopmans (USA)
1976 Saul Bellow (USA) Betty Williams og Mairéad Corrigan-Maguire (Nordirland) Milton Friedman (USA)
1977 Vicente Aleixandre (Spanien) Amnesty International Bertil Ohlin (Sverige) og James E. Meade (Storbritannien)
1978 Isaac B. Singer (USA) Anwar al-Sadat (Egypten) og Menachem Begin (Israel) Herbert A. Simon (USA)
1979 Odysseas Elytis (Grækenland) Mother Theresa (Indien) Theodore W. Schultz (USA) og Sir Arthur Lewis (Storbritannien)
1980 Czesław Miłosz (Polen) Adolfo Pérez Esquivel (Argentina) Lawrence R. Klein (USA)
1981 Elias Canetti (Storbritannien) UNHCR James Tobin (USA)
1982 Gabriel G. Márquez (Colombia) Alva Myrdal (Sverige) og Alfonso García Robles (Mexico) George Stigler (USA)
1983 William Golding (Storbritannien) Lech Wałęsa (Polen) Gerard Debreu (USA)
1984 Jaroslav Seifert (Tjekkoslovakiet) Desmond Tutu (Sydafrika) Richard Stone (Storbritannien)
1985 Claude Simon (Frankrig) International Physicians for the Prevention of Nuclear War Franco Modigliani (USA)
1986 Wole Soyinka (Nigeria) Elie Wiesel (USA) James M. Buchanan (USA)
1987 Joseph Brodsky (USA) Oscar Arias Sánchez (Costa Rica) Robert M. Solow (USA)
1988 Naguib Mahfouz (Egypten) FN's fredsbevarende styrker Maurice Allais (Frankrig)
1989 Camilo J. Cela (Spanien) Dalai Lama (Tibet) Trygve Haavelmo (Norge)
1990 Octavio Paz (Mexico) Mikhail Gorbatjov (Sovjetunionen) Harry M. Markowitz, Merton H. Miller og William F. Sharpe (USA)
1991 Nadine Gordimer (Sydafrika) Aung San Suu Kyi (Burma (Myanmar)) Ronald H. Coase (Storbritannien)
1992 Derek Walcott (Saint Lucia) Rigoberta Menchú (Guatemala) Gary S. Becker (USA)
1993 Toni Morrison (USA) Nelson Mandela og Frederik de Klerk (Sydafrika) Robert W. Fogel og Douglass C. North (USA)
1994 Oe Kenzaburo (Japan) Yassir Arafat (Palæstina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel) John C. Harsanyi (USA), John F. Nash Jr. (USA) og Reinhard Selten (Tyskland)
1995 Seamus Heaney (Irland) Joseph Rotblat (Storbritannien) og Pugwash Conferences on Science and World Affairs Robert E. Lucas Jr. (USA)
1996 Wisława Szymborska (Polen) Carlos F.X. Belo og José Ramos-Horta (Ø-Timor) James A. Mirrlees (Storbritannien), William Vickrey (USA)
1997 Dario Fo (Italien) International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og J. Williams (USA) Robert C. Merton og Myron S. Scholes (USA)
1998 José Saramago (Portugal) John Hume og David Trimble (Nordirland) Amartya Sen (Indien)
1999 Günter Grass (Tyskland) Læger uden Grænser (Médecins sans frontières) Robert A. Mundell (Canada)
2000 Gao Xingjian (Frankrig) Kim Dae-Jung (Sydkorea) James J. Heckman og Daniel L. McFadden (USA)
2001 V.S. Naipaul (Storbritannien) FN og Kofi Annan (Ghana) George A. Akerlof, A. Michael Spence og Joseph E. Stiglitz (USA)
2002 Imre Kertész (Ungarn) Jimmy Carter (USA) Daniel Kahneman (USA/Israel) og Vernon L. Smith (USA)
2003 J.M. Coetzee (Sydafrika) Shirin Ebadi (Iran) Robert F. Engle III (USA) og Clive W.J. Granger (Storbritannien)
2004 Elfriede Jelinek (Østrig) Wangari M. Maathai (Kenya) Finn E. Kydland (Norge) og Edward C. Prescott (USA)
2005 Harold Pinter (Storbritannien) International Atomic Energy Agency og Mohamed el-Baradei (Egypten) Robert J. Aumann (Israel/USA) og Thomas C. Schelling (USA)
2006 Orhan Pamuk (Tyrkiet) Muhammad Yunus og Grameen Bank (Bangladesh) Edmund S. Phelps (USA)
2007 Doris Lessing (Storbritannien) IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) og Al Gore (USA) Leonid Hurwicz, Eric S. Maskin og Roger B. Myerson (USA)
2008 Jean-Marie G. Le Clézio (Frankrig) Martti Ahtisaari (Finland) Paul Krugman (USA)
2009 Herta Müller (Tyskland) Barack Obama (USA) Elinor Ostrom (USA) og
Oliver E. Williamson (USA)
2010 Mario Vargas Llosa (Peru) Liu Xiaobo (Kina) Peter A. Diamond (USA), Dale T. Mortensen (USA) og Christopher A. Pissarides (Cypern/Storbritannien)
2011 Tomas Tranströmer (Sverige) Ellen Johnson-Sirleaf (Liberia), Leymah Gbowee (Liberia) og Tawakkul Karman (Yemen) Thomas J. Sargent (USA) og Christopher A. Sims (USA)
2012 Mo Yan (Kina) EU Alvin E. Roth (USA) og Lloyd S. Shapley (USA)
2013 Alice Munro (Canada) Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) Eugene F. Fama (USA), Lars Peter Hansen (USA) og Robert J. Shiller (USA)

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Nobelprisen. Stockholms rådhus. Siden 1934 afholdes der her en stor banket i december for ca. 1300 deltagere i anledning af uddelingen af nobelpriserne. Rådhuset, der ligger på Kungsholmen, er tegnet af Carl Westman og opført 1911-15.

© Dette billede må du ...

Nobelprismodtagere under ceremonien 10.12.2005 i Stockholm. Fra venstre mod højre: Roy Glauber (USA), John Hall (USA), Theodor Hänsch (Tyskland), Yves Chauvin (Frankrig), Robert Grubbs (USA), Richard Schrock (USA), Barry Marshall (Australien), Robin Warren (Australien), Robert J. Aumann (Israel) og Thomas Schelling (USA).

© Dette billede må du ...

Nobelprisen. Jens Christian Skou fik i 1997 nobelprisen i kemi for at have påvist eksistensen af en såkaldt ionpumpe, som i næsten alle dyriske celler sikrer balance mellem natrium- og kaliumioner i cellerne og de omgivende vævsvæsker.

© Dette billede må du ...

Nelson Mandela (tv.) og Frederik de Klerk modtog sammen Nobels Fredspris i 1993.

© Dette billede må du ...

Nobelprisen. Niels K. Jerne modtog i 1984 nobelprisen i fysiologi/medicin for sin forskning i det menneskelige immunsystem.

© Dette billede må du ...

Nobelprisen. Aage Bohr (tv.) og Ben Mottelson fik i 1975 nobelprisen i fysik for deres opdagelse af sammenhængen mellem fælles bevægelser og atomare kernepartiklers bevægelser og den heraf følgende udforskning af atomkernens struktur.

Viser 1-6 af 17 billeder | Se alle

Filer

FilTilføjet af 
[+424923.801.svg (34.94 kB)

Admin

05/02/2009

[+424924.801.svg (33.41 kB)

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
17/01/2014
Uffe Rasmussen
12/11/2013
Redaktionen
17/10/2013
Ekspert
architon
Oprindelige forfattere
ESoeh
01/02/2009
KAT
01/02/2009
VAn
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki