Det nye venstre er en fællesbetegnelse for de ikke-kommunistiske venstrebevægelser, som opstod efter 1956, ikke mindst i tilknytning til ungdoms- og studenterbevægelsen efter 1968.

Faktaboks

Også kendt som

engelsk New Left

Baggrund

Afsløringerne af Josef Stalin i 1956 førte til en voldsom krise for kommunismen og muliggjorde en række gamle og nye inspirationer for venstrefløjen.

Med højkonjunkturen i 1960'erne orienterede unge mennesker sig mod andre værdier end de gamle venstrebevægelser, og USA's krig i Vietnam bidrog til en fornyelse af den gamle imperialismetanke.

Retninger

Blandt de tidligste nye venstrebevægelser var reformkommunismen, fx SF i Danmark, og i Frankrig fandt tidligere forsøg på at reformere kommunismen, fx trotskismen, stor udbredelse.

Inspirationen kom også fra reformkommunister som Georg Lukács, Karl Korsch og Ernst Bloch samt fra Frankfurterskolens kritiske teori (se også neomarxisme).

Vigtigst var dog en omfattende nylæsning af Karl Marx. En bred venstresocialisme blev udviklet i flere lande. Den støttede ofte befrielsesbevægelser i den tredje verden og en ny antiimperialisme, som gik imod de rige landes udbytning af de fattige.

I mange lande fandtes tillige en række anarkistiske grupper, som genoptog traditionen fra Bakunin, Kropotkin og de spanske anarkister. Endelig fandtes under påvirkning fra kulturrevolutionen i Kina i flere lande en stærk maoistisk strømning. I kølvandet på maoismen opstod forsøg på at genskabe en kommunisme, som var tro mod stalinismen.

Det nye venstre omfattede endvidere kollektivtanken, som passede fint til bevægelsens karakter af ungdomskultur, feminismen samt miljøbevægelsen og dens kamp mod kernekraft, for vedvarende energi og for økologisk produktion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig