fagbevægelsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Fagbevægelsen. Engelske arbejdere samlet til 1. maj-møde på Trafalgar Square i London i 1938. Dagen blev fastlagt som arbejderbevægelsens kamp- og festdag på en international kongres i Paris i 1889 og har siden under vekslende former været afholdt verden over. Det oprindelige krav om ottetimersdagen blev i de fleste lande opfyldt i årene umiddelbart efter 1. Verdenskrig. Maleri af Robin Ball, 1938.

fagbevægelsen, en af arbejderbevægelsens tre grene; de to andre er de socialistiske partier og arbejderkooperationer.

Fagbevægelsens primære opgave er at organisere lønarbejderne til kollektiv varetagelse af deres interesser over for arbejdsgiverne inden for områder som løn, arbejdstid og arbejdsvilkår.

Siden de tidligste britiske fagforeninger i begyndelsen af 1800-t. har fagbevægelsen udviklet sig ret forskelligt, afhængigt af de enkelte landes økonomisk-sociale og politisk-ideologiske vilkår og retlige regulering. Et fællestræk har dog været, at de faglærte håndværkere organiserede sig først, derefter de ufaglærte, kvinderne og de offentligt og privat ansatte funktionærer.

Fagbevægelsen begyndte i lokale organisationer, der senere sluttede sig sammen i nationale fagforbund og sammenslutninger, fx Trades Union Congress i England i 1868/69 og De Samvirkende Fagforbund (fra 1959 LO) i Danmark i 1898. I nogle lande, fx i Danmark, skete organiseringen med udgangspunkt i faget, i andre med udgangspunkt i industrigrene i industriforbund.

I mange lande har fagforeningerne lokalt tillige organiseret sig på tværs af fagene i fællesorganisationer. Under pres fra den økonomiske og politiske udvikling og fra en tilsvarende reorganisering hos arbejdsgiverne indledtes fra midten af 1980'erne i de fleste lande omstruktureringer i fagbevægelsen hen imod brede tværfaglige organisationer.

Generelt har fagbevægelsen siden været under pres. I nogle lande, fx England og USA, er presset kommet fra det politiske system og overalt fra internationalisering og globalisering. Fagbevægelsen har reageret forskelligt på disse udfordringer. I lande med svage organisationer vender man sig mod globaliseringen, ofte med temmelig militante aktioner, mens man i lande med stærke fagbevægelser, fx de nordiske, ser globaliseringen som en udvikling, der kan udnyttes til at fremme økonomisk vækst og velfærd.

Dansk fagbevægelse

I Danmark omfatter fagbevægelsen LO med tilhørende fagforbund og fagforeninger, mens fagforeninger, som står uden for LO, samt konkurrerende kristelige fagforeninger normalt ikke henregnes til fagbevægelsen.

Dansk fagbevægelse har traditionelt haft stærke organisatoriske bånd til Socialdemokratiet, og den har bl.a. ydet økonomisk støtte til Socialdemokratiet og A-pressen. Dansk fagbevægelsen kan således modsat fagbevægelserne i en række kontinentaleuropæiske lande kaldes en enhedsfagbevægelse, fordi den ikke er opsplittet hverken politisk eller religiøst.

Fagbevægelsen har været med til at skabe forbedrede vilkår på arbejdspladserne ikke mindst ved at øve indflydelse igennem de kollektive overenskomstforhandlinger og ved gennem det fagretlige system at sikre, at de overenskomstmæssige vilkår respekteres af alle forpligtede arbejdsgivere. Desuden har fagbevægelsen deltaget i betydelige og nogle gange principielle arbejdskonflikter.

Fagbevægelsen har endvidere øvet indflydelse på lovgivning og regering, hvilket især har vist sig i perioder med socialdemokratisk regeringsledelse.

Se også arbejderbevægelse og arbejderbevægelsen i Danmark.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Fagbevægelsen. Engelske arbejdere samlet til 1. maj-møde på Trafalgar Square i London i 1938. Dagen blev fastlagt som arbejderbevægelsens kamp- og festdag på en international kongres i Paris i 1889 og har siden under vekslende former været afholdt verden over. Det oprindelige krav om ottetimersdagen blev i de fleste lande opfyldt i årene umiddelbart efter 1. Verdenskrig. Maleri af Robin Ball, 1938.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/04/2011
Ekspert
Aage
Oprindelige forfattere
NFC
30/01/2009
StSch
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki