Fagbevægelsens primære opgave er at organisere lønarbejderne til kollektiv varetagelse af deres interesser over for arbejdsgiverne inden for områder som løn, arbejdstid og arbejdsvilkår. Fagbevægelsen er en af arbejderbevægelsens tre grene; de to andre er de socialistiske partier og arbejderkooperationer.

Fagbevægelsens historie

Siden de tidligste britiske fagforeninger i begyndelsen af 1800-tallet har fagbevægelsen udviklet sig ret forskelligt, afhængigt af de enkelte landes økonomisk-sociale og politisk-ideologiske vilkår og retlige regulering. Et fællestræk har dog været, at de faglærte håndværkere organiserede sig først, derefter de ufaglærte, kvinderne og de offentligt og privat ansatte funktionærer.

Fagbevægelsen begyndte i lokale organisationer, der senere sluttede sig sammen i nationale fagforbund og sammenslutninger, fx Trades Union Congress i England i 1868-1869 og De Samvirkende Fagforbund (fra 1959 LO) i Danmark i 1898. I nogle lande, fx i Danmark, skete organiseringen med udgangspunkt i faget. I andre lande skete det med udgangspunkt i industrigrene i industriforbund.

I mange lande har fagforeningerne lokalt tillige organiseret sig på tværs af fagene i fællesorganisationer. Pres fra den økonomiske og politiske udvikling og fra en tilsvarende reorganisering hos arbejdsgiverne betød, at der fra midten af 1980'erne i de fleste lande blev indledt omstruktureringer i fagbevægelsen. Ændringerne er gået i retning mod brede tværfaglige organisationer.

Reaktionerne på globaliseringen

Generelt har fagbevægelsen siden været under pres. I nogle lande, fx England og USA, er presset kommet fra det politiske system og overalt fra internationalisering og globalisering. Fagbevægelsen har reageret forskelligt på disse udfordringer. I lande med svage organisationer vender man sig mod globaliseringen, ofte med temmelig militante aktioner, mens man i lande med stærke fagbevægelser, fx de nordiske, ser globaliseringen som en udvikling, der kan udnyttes til at fremme økonomisk vækst og velfærd.

Den danske fagbevægelse

I Danmark omfatter fagbevægelsen fagforbund og fagforeninger under bl.a. LO, FTF og AC.

Den danske fagbevægelse har traditionelt haft stærke organisatoriske bånd til Socialdemokratiet, og den har bl.a. ydet økonomisk støtte til Socialdemokratiet og A-pressen. Den danske fagbevægelse kan således modsat fagbevægelserne i en række kontinentaleuropæiske lande kaldes en enhedsfagbevægelse, fordi den ikke er opsplittet hverken politisk eller religiøst.

Fagbevægelsens resultater

Fagbevægelsen har været med til at skabe forbedrede vilkår på arbejdspladserne. Det har den gjort ikke mindst ved at øve indflydelse igennem de kollektive overenskomstforhandlinger. Og gennem det fagretlige system har den sikret, at de overenskomstmæssige vilkår respekteres af alle forpligtede arbejdsgivere.

Desuden har fagbevægelsen deltaget i betydelige og nogle gange principielle arbejdskonflikter.

Fagbevægelsen har endvidere øvet indflydelse på lovgivning og regering. Dette har især vist sig i perioder med socialdemokratisk regeringsledelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig