Børnerådet, statsligt råd, der har til formål at sikre børns rettigheder og deres indflydelse i samfundet; oprettet ved forsøgsordning 1994, gjort permanent 1997. Rådet arbejder for børns ret til beskyttelse, indflyldelse og omsorg.

Børnerådet, der er tværfagligt sammensat, består af en formand og seks medlemmer. Tilsammen repræsenterer rådet en bred indsigt i børns opvækst og udvikling. Rådets daglige aktiviteter varetages af Børnerådets Sekretariat.

Børnerådet taler børnenes sag i den offentlige debat. Rådet arbejder bredt for at sikre gode levevilkår for børn og beskæftiger sig med alle sider af børns liv: Skole-, kultur- og fritidsliv, sociale og sundhedsmæssige forhold, børn med særlige behov, børns retsstilling m.v.

Rådets medlemmer har et personligt mandat på 3 år.

Børnerådet hører under Social- og Integrationsministeriet, men er politisk uafhængigt.

Børnerådets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig