Centraladministrationen - efter 1848, Det enevældige kongedømmes ændring til et konstitutionelt monarki i marts 1848 ledte til en ny administrativ styreform, ministerialsystemet, der var inspireret af styret i en række europæiske lande, men som fik sin egen danske udformning. Reformen blev skrevet ind i grundloven i 1849. Formålet var at effektivisere og modernisere administrationen, og samtidig placere det politiske ansvar entydigt over for Rigsdagen. De hidtidige kollegier med flere sideordnede ministre som ansvarlige afløstes af ministerier under ledelse af en enkel minister som eneansvarlig og med politisk ansvar over for Rigsdagen. Geheimestatsrådet blev afløst af et statsråd, der i de første år blev ledet af regeringschefen, premierministeren, som fra 1855 blev kaldt konseilspræsident og senere statsminister. Beslutningerne i statsrådet blev truffet af regeringens medlemmer. I begyndelsen deltog kongen som konsekvens af sin reducerede rolle som konstitutionel monark kun som gæst i statsrådet, men fra 1852 førte han atter forsædet, hvormed noget af den i 1848 tabte politiske og administrative magt blev genetableret under kongens person.

De 17 danske ministerier (siden 2005)

  • Beskæftigelsesministeriet
  • Finansministeriet
  • Forsvarsministeriet
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • Justitsministeriet
  • Kirkeministeriet
  • Kulturministeriet
  • Miljøministeriet
  • Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
  • Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
  • Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
  • Skatteministeriet
  • Socialministeriet
  • Statsministeriet
  • Transport- og Energiministeriet
  • Udenrigsministeriet
  • Undervisningsministeriet
  • Økonomi- og Erhvervsministeriet

Hele statsforvaltningen blev i 1848 opdelt i syv fagområder. De sager, som hidtil havde været behandlet af Danske Kancelli, fordeltes på Justitsministeriet, Kultusministeriet (Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet) og på Indenrigsministeriet. Udenrigsforvaltningen, som siden 1770 havde været varetaget af et Departement for Udenrigske Anliggender og før da af Tyske Kancelli, indrettedes nu som et Udenrigsministerium, mens de militære kollegier afløstes af et Krigsministerium og et Marineministerium. Finansforvaltningen blev samlet under et Finansministerium.

Hertugdømmernes forhold blev mellem 1851 og 1864 styret af særlige ministerier for Slesvig og Holsten, som afløste Tyske Kancelli. I 1855 blev der oprettet et Ministerium for Monarkiets Fællesanliggender, som blev nedlagt i 1858. Fra 1874 til 1918 fandtes et særligt Ministerium for Island, som fra 1904 havde sæde på Island. Grønland fik et ministerium i 1955; dette blev nedlagt med dannelsen af Grønlands hjemmestyre i 1988.

Ministeriernes antal, størrelse og arbejdsområder er blevet udvidet igennem årene. En del af væksten er sket i takt med behov for udbygning af infrastrukturen og regulering af, eller politisk og administrativ støtte til, store erhvervsområder. Det gælder Ministeriet for Offentlige Arbejder (Trafikministeriet) fra 1894, Landbrugsministeriet (1896), Ministeriet for Handel og Søfart (1908) og Fiskeriministeriet (1947). Andre områder skal ses i sammenhæng med velfærdsstatens udvikling: Socialministeriet (1924), Arbejdsministeriet (1942), Boligministeriet (1947) og Sundhedsministeriet (1987). Særlige styringsbehov skabte grundlag for Miljøministeriet (1971) og Energiministeriet (1979). Finansforvaltningens stigende kompleksitet har i sig selv givet grundlaget for Økonomiministeriet (1957) og Skatteministeriet (1975). En række ministerier er overvejende skabt på baggrund af særlige politiske forhold, bl.a. Kirkeministeriet (1916), Ministeriet for Sønderjyske Anliggender (1920), Ministeriet for Særlige Anliggender (1945 — i kølvandet på besættelsen), Kulturministeriet (1961), Familieministeriet (1966) og Forskningsministeriet (1993).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig