liberalisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

liberalisme, politisk ideologi, der hviler på et individualistisk menneske- og samfundssyn. Selve udtrykket liberalister blev første gang benyttet om en gruppe spaniere, der kæmpede mod Napoleon Bonapartes herredømme over Spanien og i 1812 søgte at etablere et konstitutionelt monarki.

Siden blev betegnelsen overtaget af reformtilhængerne i andre dele af Europa, først og fremmest Storbritannien. De grundlæggende tanker kan dog føres tilbage til 1600-t., primært til Thomas Hobbes og John Locke.

Hovedtanken i det individualistiske menneskesyn er, at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, fx retten til liv, frihed og ejendom, som det bl.a. ifølge Locke er fællesskabets, konkret statens, opgave at respektere og beskytte.

Ordet liberalisme kommer af latin liberalis 'frisindet', af liber 'fri', og -isme.

Liberalismen har et ambivalent forhold til staten; på den ene side er staten nødvendig til beskyttelse af de individuelle rettigheder, på den anden side er der en fare for, at den bliver for stærk og omfattende. Derfor må statens magt begrænses og kontrolleres, fx i form af en skreven forfatning (se konstitutionalisme) og i form af magtdeling (se Montesquieu).

Hovedtanken i det individualistiske samfundssyn er bl.a. ifølge Hobbes, at samfundet opfattes som en sum af enkeltindivider. Samfundsmæssige institutioner og normer har ingen selvstændig eksistens og værdi, men er bevidst skabt af rationelle individer med henblik på at varetage bestemte interesser, og som sådanne kan de ændres ved bevidste beslutninger.

Dette er navnlig synspunktet i den ældre liberalisme. Inden for nyere liberalisme taler man også om samfundsmæssige institutioner, der ikke er skabt bevidst, men er udtryk for en spontan orden, som Friedrich von Hayek kaldte det.

Inden for liberalisme sondres der ofte mellem liberale og liberalistiske elementer i tankesættet. Mens de liberale elementer omfatter humanistiske værdier som trosfrihed og ytringsfrihed, men også som hos Immanuel Kant og John Stuart Mill i bredere forstand holdninger som fordomsfrihed og tolerance over for anderledes tænkende, omfatter de liberalistiske elementer de mere økonomisk betonede interesser. Disse knytter sig til den private ejendomsret, kontraktfrihed, markedsmekanismen, næringsfrihed, frihandel m.m., udtrykt bl.a. af Adam Smith og i begrebet laissez-faire.

Liberalisme er i det hele taget ikke en entydig politisk ideologi, men den har til forskellige tider og på forskellige steder været opfattet og tolket højst forskelligt. I USA står liberalisme efter depressionen i 1930'erne for en venstreorienteret, socialliberal opfattelse, der lægger vægt på statens ansvar for de dårligst stillede, mens liberalisme i Europa særlig efter 1970'erne står for en højreorienteret og mere kritisk holdning til staten (se neoliberalisme). I alle tilfælde er liberalister dog fælles om at forsvare retsstaten over for vilkårlig magtanvendelse.

I forholdet mellem stater ser liberalismen bevarelsen af fred som det væsentligste mål og har gennem tiderne fremhævet forskellige faktorer til fremme heraf. Ældst er kravet om frihandel, som begrundes med, at øget samhandel er i alles interesse og derfor vil kunne føre til, at konflikter dæmpes eller hindres. Fælles interesser vil få staterne til at indse, at krig ikke betaler sig.

Stridigheder mellem stater skal afgøres ved juridiske procedurer fastlagt af internationale organisationer. Og vil en stat ikke bøje sig, skal et system af kollektiv sikkerhed sikre en så stor overvægt i militær styrke, at den pågældende stat afholder sig fra magtanvendelse. Der ligger således liberale tanker bag oprettelsen af både Folkenes Forbund og De Forenede Nationer.

I Danmark vandt liberalismen frem blandt borgerskabet i 1830'erne og 1840'erne, og kombineret med krav om Helstatens opløsning og et Danmark til Ejderen kom den til udtryk i den nationalliberale bevægelse. Siden blev liberalismen overtaget af bønderne og partiet Venstre, der i dag kalder sig Danmarks Liberale Parti. Også andre partier tilslutter sig liberalismen, fx Det Radikale Venstre, der især hylder de liberale elementer.

Økonomi

Ifølge liberalismen som økonomisk-politisk doktrin er det til gavn for alle, hvis erhvervslivet får lov til at udfolde sig uden statsindgreb. Hvis der er frit forbrugsvalg, frit beskæftigelsesvalg og en fri erhvervsudøvelse, vil konkurrencen nemlig bevirke, at resurserne anvendes, hvor de har størst produktivitet, og at varerne vil blive produceret billigst muligt. I udenrigshandelen går liberalismens tilhængere ind for frihandel og er modstandere af told og kvantitative restriktioner.

Idéen om en liberalistisk indretning af økonomien brød igennem i slutningen af 1700-t., båret frem af Adam Smiths værk om nationernes velstand, An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (1776). Heri påvistes med en række konkrete analyser, hvordan handelsrestriktioner, monopoler, privilegier og andre bånd på erhvervsudøvelsen har skadevirkninger, som vil forsvinde med fri erhvervsudøvelse og den deraf følgende konkurrence.

Juridisk hviler liberalismen på den private ejendomsret og på en udstrakt grad af kontraktfrihed, men den yder ingen garanti mod konjunkturkriser med arbejdsløshed til følge, ligesom den ikke sikrer en ligelig fordeling af indkomster og formuer.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
17/01/2014
sthornval
26/11/2013
Redaktionen
09/08/2011
Ekspert
JND
Oprindelige forfattere
Bille
31/01/2009
HE
31/01/2009
PaSve
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki