Konseil er en betegnelse for en rådsforsamling eller et statsråd.

Faktaboks

Etymologi
Ordet konseil kommer af fransk conseil, af latin consilium 'rådslagning'.

I 1660'erne indførtes i Danmark efter fransk forbillede et konseil, hvori kongen sammen med sine ministre traf afgørelser. 1670-1770 benævntes det Gehejmekonseilet og derefter Gehejmestatsrådet. Det danske konseil bestod af kongen, kronprinsen og et antal ministre, gehejmeråder.

Under 1866-grundloven (dvs. indtil 1915) blev førsteministeren tituleret konseilspræsident.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig