konventsystem

Konventsystem er en politisk styreform, hvor regeringen vælges af folkerepræsentationen og fungerer som dens udøvende organ. I princippet har regeringen en underordnet stilling i forhold til folkerepræsentationen, selvom den faktisk kan tiltage sig større betydning. I dag er Schweiz det klareste eksempel på et konventsystem, men styreformen findes også i danske kommuner med magistrater.

Historisk kan konventsystemer føres tilbage til Den Franske Revolution, hvor Konventet var den franske folkerepræsentation 1792-95. Som udtryk for folkesuverænitetens tillempning til et repræsentativt styre samlede Konventet al magt og uddelegerede enkelte opgaver til sine udvalg, herunder også det at få vedtagne love gennemført. Enhver form for magtdeling var udelukket, og udvalgene skulle kun vælges for en måned ad gangen for ikke at blive for selvstændige i forhold til hele forsamlingen. Faktisk blev udvalgene dog genvalgt, og Velfærdsudvalget tiltog sig langt større magt end tiltænkt og kom i realiteten til at fungere som en slags regering.

Jo svagere en regering er i forhold til folkerepræsentationen i en parlamentarisk styreform, jo mere kan en parlamentarisk styreform antage træk af at være et konventsystem. Det kan fx ske, fordi regeringslederen ikke kan opløse folkerepræsentationen og udskrive nyvalg som i Den Tredje og Den Fjerde Franske Republik, eller fordi regeringen savner et fast flertal i folkerepræsentationen og derfor må acceptere at få sine forslag nedstemt eller væsentligt ændret som i Danmark i 1980'erne.