monarki

monarki, kongedømme, fyrstendømme, en af de ældste politiske styreformer; myndigheden til at træffe bindende beslutninger for samfundet er henlagt til én person, monarken.

Monarken kan opnå sin position ved arv eller ved valg. I arvemonarkiet vil særlige regler bestemme, hvem tronen tilfalder ved monarkens død eller afgang. Som regel vil det være den førstefødte søn, der overtager tronen, men i moderne tid har der været bestræbelser for at ligestille døtre og sønner. I den nuværende danske tronfølgelov går yngre sønner forud for ældre døtre.

I valgmonarkiet udpeges den nye konge af en kompetent forsamling, tidligere af fx de forsamlede stænder eller rigsrådet, i moderne stater af parlamentet eller ved en folkeafstemning som i Norge i 1905. Danmark havde formelt et valgmonarki frem til 1660, og kåringen af den nye konge blev gjort betinget af hans accept af en mere eller mindre restriktiv håndfæstning. I praksis havde et arvemonarki dog udviklet sig gradvist allerede før 1660.

Mens monarkens myndighed i arvemonarkier i almindelighed begrundes religiøst, "konge af Guds nåde", kan den i valgmonarkier begrundes med den valgte persons familiebaggrund, fortjenester, evner eller villighed til at acceptere betingelserne for kongeværdigheden.

Monarkens kompetence kan være ubegrænset eller begrænset. Ved ubegrænset myndighed benævnes styreformen enevældigt monarki eller absolutisme som i Danmark fra 1660 til 1848. Den tidligere begrænsende håndfæstning er i nyere tid afløst af en uskreven (som i Storbritannien) eller mere almindeligt en skreven forfatning, hvorved styreformen betegnes som et konstitutionelt monarki som i Danmark efter 1848/49. Af Grundloven § 2 fremgår det således, at regeringsformen er indskrænket-monarkisk.

Monarkiet har i vor tid under demokratiske og parlamentariske styreformer mistet enhver politisk magt og indflydelse. Det udgør, specielt i en række vesteuropæiske lande, blot den formelle ramme om statsstyret, idet monarken optræder som statsoverhoved og alene varetager ceremonielle og symbolske opgaver, der udtrykker statens enhed.

Se også enevælde.