Radikalisme er stræben efter gennemgribende forandringer i politiske forhold og samfundsforhold. Radikalisme er ikke i sædvanlig forstand et ideologisk fænomen og har ingen historisk sammenhængende identitet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet radikalisme kommer af radikal og -isme.

Begrebet indgår i de europæiske hovedsprog fra 1820'erne. I England optrådte udtrykket radikal reform sidst i 1700-tallet, og radikalisme blev første gang brugt i forbindelse med modstanden mod det politiske reformarbejde i 1830'erne, som kritikere ikke fandt vidtgående nok.

Derefter anvendtes begrebet i forbindelse med de såkaldte filosofiske radikale, dvs. den gruppe af liberale, som inspireredes af den britiske filosof Jeremy Bentham. Hertil hørte James Mill, David Ricardo og John Stuart Mill. Også i Frankrig dannedes radikale grupper; radikalisme var her ensbetydende med republikanisme og antiklerikalisme (se fx Parti Radical).

Frem til sidste tredjedel af 1800-tallet stod radikalisme overvejende for borgerligt liberale reformtanker, men herefter forbindes ordet i stigende grad i sammenhæng med venstreorienterede og især marxistiske, socialistiske og revolutionære bevægelser. En central plads i denne udvikling havde syndikalismen.

Med tilkomsten af den højreorienterede organisation i Frankrig Action Française (1899) dannedes der imidlertid også en model for en europæisk mangfoldighed af både radikalt reaktionære og protofascistiske bevægelser, der i samtiden bl.a. blev benævnt revolutionær konservatisme eller ungradikalisme.

Moderne politisk sociologi anvender her betegnelsen højreradikalisme (engelsk radical right), et begreb, der kom til i USA i midten af 1950'erne for at karakterisere grupper på højrefløjen, som opponerede mod den traditionelle konservatisme.

I Danmark blev udtrykket "radikal" brugt under Forfatningskampen om nogle af de grupper i Venstre, der har villige til at gå længst i kampen mod den siddende Højre-regering. Og i 1905 tog det nydanne parti, Det Radikale Venstre, ligefrem udtrykket med i sit officielle partinavn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig