Alderdomshjem, tidligere betegnelse for plejebolig; boinstitution for ældre. Efter loven om offentlig forsorg fra 1933 kunne staten eller for landkommunernes vedkommende amtsrådet pålægge kommunerne at opføre eller indrette alderdomshjem for personer, der modtog aldersrente, og som pga. svækket helbred ikke kunne bo for sig selv.

Bistandsloven fra 1976 betegnede boinstitutioner for alderdomssvækkede og handicappede plejehjem, og fra 2005 betegnes de plejeboliger.

Det er boliger hvor der er personale tilstede hele døgnet i tilfælde af behov for hjælp. En stigende andel af beboerne i de seneste år er personer med demens.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig