førtidspension

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

førtidspension, løbende offentlig forsørgelsesydelse, der under visse betingelser tildeles personer før folkepensionsalderens indtræden. Der er aktuelt to sæt regler for førtidspension.

I 2003 blev førtidspensionsområdet reformeret. Personer med en førtidspension efter de gamle regler får fortsat deres sag behandlet efter disse regler. Personer, der har fået tilkendt førtidspension efter 2002, får pension efter de nye regler. I 2005 var der i de to førtidspensionssystemer 255.096 førtidspensionister, heraf 24.504 førtidspensionister på den nye ordning og 230.592 førtidspensionister på den gamle ordning.

Efter 2003

Førtidspensionen er reguleret i bekendtgørelse af lov om social pension og kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. Der er én ydelsestype, og de forskellige særtillæg er blevet afskaffet.

Førtidspensionsydelsen, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter, er fuldt og almindelig skattepligtig. Niveauet for enlige svarer til dagpenge, mens ydelsen til førtidspensionister, der er gift eller samlevende, udgør 85% heraf. Førtidspensionen indtægtsreguleres efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter. Ansøgning indgives til kommunen. Staten refunderer kommunens udgifter til førtidspension med 35%.

Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er personens arbejdsevne. Arbejdsevnen skal være varigt nedsat, og nedsættelsen skal være af et sådant omfang, at personen ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger skal være afprøvet. Alle ansøgninger om førtidspension, skal behandles efter reglerne i arbejdsevnemetoden; se arbejdsevne.

Før 2003

For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension inden den 2003, gælder fortsat de hidtil gældende regler i lov om social pension. For at skabe et klart og overskueligt retsgrundlag for denne persongruppe, er reglerne blevet udskilt i en selvstændig lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Førtidspension udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år i form af fire forskellige pensionstyper, afhængig af alder og hvor meget erhvervsevnen er nedsat: Højeste, mellemste og (forhøjet) almindelig pension. Derudover kan der udbetales tillæg som f.eks. bistandstillæg eller invaliditetsydelse. Højeste førtidspension tilkendes personer med ubetydelig erhvervsevne. Mellemste, forhøjet og almindelig førtidspension tilkendes personer med varigt nedsat erhvervsevne på mellem halvdelen og to tredjedele. Forhøjet almindelig og almindelig førtidspension kan desuden tildeles af sociale årsager.

Tilkendelse af førtidspension forudsatte som nu, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres. Ved erhvervsevne forstås ansøgerens evne til at forsørge sig selv. Staten og kommunen afholder hver 50% af udgifterne til førtidspensionen til personer under 60 år, mens udgifter til førtidspension til personer over 60 år afholdes af staten. Kommunernes tilskud til personlige tillæg refunderes af staten med 50%.

Forgængere

Udviklingen af det danske førtidspensionssystem begyndte i 1921 med vedtagelsen af Invalideforsikringsloven. I modsætning til Aldersrenteloven, som blev vedtaget året efter, byggede den på princippet om frivillig forsikring. Ved gennemførelsen af Folkeforsikringsloven fra 1933 blev forsikringsprincippet dog forladt. Ydelsen blev kaldt invaliderente og var betinget af en alvorlig invaliditet, nemlig at erhvervsevnen skønnedes nedsat med omkring 2/3. I 1956 ændredes betegnelsen til invalidepension. Invaliditetskravet blev med tiden gradvis lempet, og efterhånden blev der via lovgivning skabt mulighed for også at opnå førtidspension af andre end helbredsmæssige årsager. Det gjaldt således regler om førtidig folkepension og enkepension.

Betegnelserne invalidepension, førtidig folkepension og enkepension blev ved gennemførelsen af Lov om social pension i 1984 erstattet med fællesbetegnelsen førtidspension. Førtidspension blev nu tilkendt på et rent helbredsmæssigt grundlag, på kombineret helbredsmæssigt og socialt grundlag samt på rent socialt grundlag, fx misbrugsproblemer eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere årrække.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
badstrup
Oprindelige forfattere
Hielm
30/01/2009
Schultz
30/01/2009
UVeM
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki